Fødevarer er steget i pris under coronakrisen

Forbrugere 10. jun 2020 -
This describes the image
Foto: Colourbox
Skrevet af: Søren Tougaard

Coronakrisen har påvirket prisen på mange varer. F.eks. er priserne på tøj og boligudstyr faldet henholdsvis 2,7 og 0,8 pct. det seneste år, hvilket er de væsentligste årsager til et prisfald på varer på 1,7 pct. siden maj 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samme udvikling ses ikke indenfor fødevarer og alkoholiske drikke, der er blevet 1,2 pct. dyrere det seneste år. I april lå prisforskellen på 1,5 pct.

Der var ingen stigning i det samlede forbrugerprisindeks i maj i forhold til samme måned sidste år.

Det er anden måned i træk, at der ikke er en stigning over 12 måneder.

Forbrugerprisindekset for maj er stadig påvirket af Covid-19, da bortfaldet af prisobservationer har været større end normalt, hvilket giver større usikkerhed i prisudviklingen, oplyser Danmarks Statistik.

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?