Flere end hver fjerde har købt ind i et onlinesupermarked
Flere og flere danskere afprøver det at klikke sig til et fyldt køleskab, viser en ny undersøgelse fra AIMCreate.
Således har 26 pct. af danskerne nu handlet i et onlinesupermarked inden for de seneste seks måneder. I 2016 viste en tilsvarende undersøgelse, at det var hver femte - eller 20 pct.
Frekvensen af indkøbene er dog ikke øget for den enkelte. Således er det kun 20 pct. af dem, der har købt ind i et onlinesupermarked inden for det seneste halve år, der gør det en gang om ugen.
Det er fortsat i hovedstadsområdet, der købes mest online, og så er kunderne oftest børnefamilier og de unge.
Nemlig.com er fortsat den største, og 11. pct. har handlet der. I hovedstaden er det hele 21 pct., der har købt ind ved Nemlig.com.
8 pct. har inden for de seneste seks måneder købt ind i Coop.dk Mad.