Havde alt været, som det plejede, ville vi i de forgange måneder højst sandsynligt have set foråret udspille sig sådan: Vi ville have skålet i snaps over påskefrokosten. Kuglegrillen ville være blevet genindviet til de første af sæsonens mange sammenkomster på terrassen. Og snart ville folk være strømmet til alle dele af landet for at samles om fællesspisning ved langborde til sommerens mange madmarkeder og -festivaler.

Det har den verdensomspændende pandemi dog sat en brat stopper for. Coronakrisen har siden marts forandret vores virkelighed – måske for altid. Der er under alle omstændigheder ingen tvivl om, at vores hverdag med ét er blevet vendt på hovedet, hvilket blandt andet har haft betydning, for måden vi tilgår maden og omgås måltidet.

Lad mig med det samme slå fast, at coronakrisen har haft en lang række negative konsekvenser for store dele af fødevarebranchen. Men retter vi et fokus mod danskernes vaner i køkkenet, kunne det se ud om som om, at vores madkultur faktisk har oplevet et positivt boost grundet de nye omstændigheder.

Mere hjemmelavet mad

At dømme efter debatten tyder noget på, at flere danskere end tidligere går i køkkenet og begiver sig i kast med hjemmelavede måltider. Særligt bagning lader til at have fået en genopblomstring, med brug af klassiske teknikker som surdej der synes at have oplevet en renæssance. Bage-iveren bekræftes af en ny rapport fra Nielsen, der viser, at mel i ugerne 11-15 lå på salgsindeks 187 i forhold til samme uger sidste år.

Hvis antagelsen er rigtig, kan den være en indikation på, at coronakrisen har fået danskerne til at gå ”back to basics” derhjemme, og motiveret os til at bruge noget af den ekstra tid på maden og måltidet. Hvis det er tilfældet, kan det være med til at forbedre vores generelle færdigheder i køkkenet, hvilket kan bidrage til at øge kontrollen over det, som vi spiser – til fordel for vores sundhed bredt set.

Det handler både om basal viden om grundsmage og erfaringer med brugen af forskellige råvarer. Samtidig er det min holdning, at forbedrede kompetencer i køkkenet også er første skridt på vejen mod en mere bæredygtig madkultur. For når vi skal ’opkvalificeres’ til at eksperimentere med råvarer og retter med fx mindre kød og flere grøntsager og bælgfrugter, så er et stærkt kendskab til teknikker og metoder en vigtig forudsætning.

Formodningen om, at danskerne har øget deres interesse for madlavning under Corona-krisen, er for mig opmuntrende, fordi den står i kontrast til Madkulturens tidligere undersøgelser, der viser, at andelen af helt hjemmelavede måltider er faldende. Vi bruger kortere tid på madlavning til fordel for mere færdigmad og take-away. Selvom en fornyet interesse helt sikkert vil være et udtryk for, at danskerne er blevet påbudt mere tid hjemme, synes jeg, at situationen viser, at danskerne faktisk gerne vil bruge mere tid i køkkenet og er i stand til at kaste sig over madlavningshåndværket, når blot tid ikke er en hindring.

Derfor er det helt essentielt, at vi finder måder at holde fast i danskernes aktuelle præference for det gode, hjemmelavede måltid til gavn for vores sundhed, klimaet og livskvalitet generelt.

Spørgsmålet er dermed, hvordan vi bedst sikrer, at danskerne bevarer deres interesse for maden og for måltidet.

Dagligvarebranchens rolle

Vi kan selvfølgelig håbe på, at mange danskere har genfundet glæden ved at bruge tid i køkkenet sammen og hver for sig, og derfor af sig selv vil fortsætte med at lave mere hjemmelavet mad.

Vi kan også håbe på, at den kollektive time-out har sat sig nogle spor, i forhold til hvor hurtigt alting skal gå, og hvor meget vi gerne vil nå i hverdagen. At farten på den ’sociale acceleration’, som vi tidligere har oplevet i samfundet, aftager og dermed efterlader tid til madlavningen.

Endeligt kan vi vælge at arbejde aktivt for at understøtte den positive udvikling af vores fælles danske madkultur. Og her mener jeg, at der hviler et ansvar på os som aktører i kraft af vores muligheder for at påvirke danskernes indkøbs- og forbrugsadfærd.

Derfor bør vi også interessere os for, hvordan vi bedst hjælper danskerne med at fastholde de gode vaner på den lange bane.

Men hvor skal vi starte? Jeg har tænkt mig at starte med at spørge danskerne selv.

Data tikker i disse dage ind hos os i Madkulturen. Vi har netop gennemført en ny undersøgelse for at afsøge, hvordan danskerne selv har oplevet ændringerne i deres mad- og måltidsvaner under coronakrisen, og vi glæder os til at dykke ned i tallene og undersøge, hvilke faktorer der spiller en rolle for, at danskerne har lyst til at prioritere anderledes.

Jeg ser frem til at kunne dele undersøgelsens resultater med jer inden sommerferien og håber, at I vil være med til at omsætte indsigterne til varige adfærdsændringer, der sikrer, at coronakrisens positive påvirkning på danskernes forhold til det hjemmelavede måltid vedligeholdes og videreføres.