Et dyrevelfærdsmærke, der stiller så store krav til grisens liv, at kun ganske få forbrugere har råd til at købe det, gavner kun ganske få grise. Med den holdning fastholdt De Samvirkende Købmænd (DSK) samarbejdet med blandt andre Fødevarestyrelsen, Dansk Supermarked og Danish Crown, da bølgerne gik højt om et statsligt dyrevelfærdsmærke. Coop udviklede i stedet sit eget.

- Ideen med et statsligt dyrevelfærdsmærke opstod i kølvandet på tidligere fødevareminister Dan Jørgensens svinehandlingsplan, og målet var at give forbrugerne mulighed for at medvirke til at forbedre grisenes velfærd. Det er jo de færreste, der kan læse ud af de mærker, som grise har i dag, hvordan de har levet. En vigtig pointe var også at skabe et mærke, som forbrugerne kan forstå, siger underdirektør i DSK, Jytte Tandrup.

DSK har en lang tradition for at arbejde sammen med både Dagrofa og Rema 1000 om fødevareforhold og har under hele forløbet haft et tæt samarbejde med begge koncerners kæder. Jytte Tandrup har under udviklingsforløbet besøgt stalde og slagterier i både ind- og udland sammen med samarbejdspartnerne.

- Hvis et mærke virkelig skal gøre en forskel, hjælper det ikke at stille så store krav, at den almindelige forbruger ikke har råd til at købe kødet. Mens kun to til tre pct. af danske grise kan leve op til det, der i det statslige mærke vil svare til 2- og 3-stjernet niveau, forventer vi, at mængden af dyrevelfærdskød med den nye 1-stjernede produktion vil nå op på 15-20 pct. i løbet af de kommende år, siger Jytte Tandrup.

Udeliv er afgørende

Coop har blandt andet kritiseret det statslige mærke for ikke at rykke på grisevelfærden overhovedet – blandt andet mener dagligvaregiganten, at kød med kun én stjerne er lig med det kød, der ligger mest af i supermarkedet i dag.

- Men grise, det lever op til én stjerne, kræver en helt ny produktionsform, der blandt andet indebærer, at grisene får så meget plads, at de ikke bider hinanden i halen. Ingen gris med stjerner må nemlig halekuperes eller have halebid. De skal også dagligt have halm som rodemateriale, hvilket en konventionel gris ikke har i dag. Derudover skal søerne være fritgående, men må dog af hensyn til pattegris-dødeligheden kortvarigt fikseres i forbindelse med faring. Det skal forhindre, at de ligger deres afkom ihjel, siger Jytte Tandrup, der også har en forklaring på Coops kritik af, at Frilandsgrise og økologiske grise begge vil få tre stjerner.

- Det vigtige for deres velfærd er, at begge typer grise har adgang til udearealer. Det er korrekt, at økologiske grise har mere plads end Frilandsgrise, men det er ifølge Fødevarestyrelsens eksperter ikke afgørende for deres velfærd. Vi kan fra nogle af vores egne undersøgelser se, at det også er netop adgangen til udearealer, som forbrugerne lægger vægt på, når de skal bedømme dyrevelfærd, siger Jytte Tandrup.

For grise, der skal kunne få to stjerner, gælder der ud over ovenstående grundkrav, at de skal have mere plads i staldene, end det er tilfældet med den 1-stjernede produktion.

- Det vil grise, der i dag kendes som Den Go’e Gris og Antonius, kunne få, siger Jytte Tandrup.