Danskernes kompetencer i køkkenet er i frit fald. Jo mere danskerne mister kontakten med råvarerne desto mindre tid har de lyst til at bruge på selv at lave mad. Det viser udviklingen i udlandet og undersøgelser fra Madkulturen.

Det åbner en motorvej for convenience, take-away og måltidskasseleverandører som Retnemt, Skagenfood, Årstiderne og Hello Fresh, hvor sidstnævnte aktør netop har fået udarbejdet en rapport i samarbejde med YouGov, der viser, at mange danskere faktisk gerne vil lave mere mad selv. 

Knap halvdelen af danskerne (49 procent) svarer nemlig, at de selv ønsker at svinge gryderne og panderne noget mere. Det er primært for at kunne spise sundere (53 pct.), opnå bedre madlavningsfærdigheder (44 pct. og for at spare penge (42 pct.)

Rapporten hedder “Danmark til Bords 2024” og var afsættet for en paneldebat, som blev styret af den allestedsnærværende livsstilsekspert Anne Glad, inden hun satte kursen mod Folkemødet på Bornholm, hvor hun deltager i otte debatter, der alle kredser om mad.

Ved den eksklusive paneldebat i Villa Kultur på Østerbro tirsdag morgen med tilhørende kardemommesnore og friskbrygget kaffe var Anne Glad flankeret af den nordiske direktør for måltidskassevirksomheden Hello Fresh, Kristian Hald, videnschef hos Madkulturen, Hannibal Hoff, kok Hannah Grant kendt fra bl.a. Noma og Henning Otte Hansen, seniorrådgiver hos KU Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi.

Undersøgelsen peger på, at grunden til, at mange danskere ikke får lavet mad derhjemme, er, at det opfattes som kedeligt (21 pct.), overskuddet mangler (14 pct.), eller at man ikke føler, madlavningsevnerne rækker (11 pct).

- Vi håber jo at skubbe madkulturen i den rigtige retning. Det handler ikke om, at alle skal være stjernekokke, men vi skal imødekomme dem på deres præmisser. Jeg håber, vi er med til at uddanne folk i madlavning. Det er ikke Michelin på Noma, men vi forsøger at skubbe folk i den rigtige retning, siger Kristian Hald.

Ekspert: Måske ikke så afgørende

Henning Otte Hansen konstaterede, at danskerne bruger ni pct. af deres indkomst på fødevarer, og at tallet formentlig bliver mindre med en stadig mere udpræget discount- og tilbudskultur i dagligvarehandlen.

 - Historisk set bliver råvarerne stadig billigere trods bump på vejen. Og måske er det ikke så afgørende om maden bliver lavet hjemme i køkkenet eller af andre, hvis blot det ikke går udover sundheden og kvaliteten, mente Henning Otte Hansen.

Hannibal Hoff sagde, at det burde give anledning til bekymring, at stadig flere danskere mister grebet om gryder, potter og pander og relaterede udviklingen helt tilbage til 1800-tallet med industrialisering og kvindernes vej væk fra gårdene og ud på arbejdsmarkedet.

Han gjorde opmærksom på, at salt, sukker og fedt i færdigvarer er den sikre vej til succes hos kunderne. Men det kan ske på bekostning af sundheden og deraf følgende fedme-epidemi. Flere dør af overvægt end af sult globalt set.

Det hele på den halve tid

Den tidligere Noma-kok Hannah Grant har fået succes med at dele madopskrifter på sociale medier, hvor de unge i overvejende grad henter inspiration til madlavningen.

- Opskriften skal helst kunne klares på 15 minutter, kun være på fem linjer og give mad til en hel uge, sagde Hannah Grant med et glimt i øjet og opfordrede dagligvarebranchen til at blive endnu bedre til at inspirere kunderne med årstiden frugt og grønt og gerne ledsaget med en god gammeldags opskrift på et stykke papir.

Ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer er det den samme håndfuld grøntsager, som mere eller mindre går igen i de danske køkkener. Og ifølge Henning Otte Hansen bliver 80 pct. af frugt og grønt importeret fra udlandet.

- Forbrugerne skal hjælpes til at lave sund mad uden at binde det op på klima og kikærter. Det handler om at begynde med frikadellen og derefter langsomt erstatte kødet med grønt, som gør den både lækker og nem at tilberede, mente Hanna Grant.