Danskerne brugte 87 mia. kr. på online-køb i 2015

Forbrugere 8. feb 2016 -
This describes the image
Foto: Nemlig.com

En helt frisk opgørelse fra brancheorganisationen FDIH viser, at danskerne handlede online for i alt 87 mia. kr. sidste år - en stigning på 18 pct. i forhold til 2014.

Mest brugte danskerne på rejser og kulturoplevelser med 20,7 mia. kr., mens nummer to var tøj, sko og smykker med 14,3 mia. kr.

Den højeste vækst stod de hjemlige e-butikker for med en fremgang på knap 20 pct. til 60 mia. kr., mens de udenlandske tog de resterende 27 mia. kr.

- Kunderne rykker hurtigt, og det udfordrer e-handlen, der i 2015 oplevede stærk vækst i særligt handlen via mobiltelefon eller tablet. Samtidig vil flere kunder selv bestemme, hvor pakken skal leveres. Det er en klar tendens, som netbutikkerne skal forholde sig til, siger adm. direktør Niels Ralund, FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?