Dansk Erhverv forventer bedre julehandel i år
-
Danskerne forventes at forbruge 91 mia. kr. i detailhandlen henover juleperioden. Det er tre mia. kr. mere end sidste år.
Måske bliver vinen, portvinen og julegaverne en anelse dyrere i år. I hvert fald venter detailhandlens talerør Dansk Erhverv i en ny prognose, at detailsalget for november og december vil runde 91 mia. kr. Det svarer til en stigning på ca. 4 pct. i forhold til sidste år.
Dansk Erhverv peger på, at det især er den lavere inflation, en øget lønvækst, stigende beskæftigelse og en øget forbrugertillid, der bidrager til danskernes højere juleforbrug.
- Det er dejligt, at det ser ud til, at danskernes julehumør er vendt tilbage, og de dermed har lyst til at handle i julemånederne. Sidste år var stemningen og købelysten noget præget af høje energipriser, høj inflation og krisestemning, men heldigvis tegner det til at blive anderledes i år, og det er godt for de danske butikker og danskernes ønskelister forhåbentlig, siger Henrik Hyltoft, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Regningen kommer efter jul
I oktober var forbrugerprisinflationen i Danmark på blot 0,1 pct. Det er en markant anderledes situation end op til julen 2022, hvor inflationen toppede på hele 10,1 pct. i oktober.
Den lavere inflation skyldes i høj grad lavere energipriser, men også på andre varer og tjenester er prisstigningerne generelt langt mere afdæmpet nu end før.
- Generelt er det godt for julehandlen, at danskerne oplever tryghed omkring deres økonomi. Der er mere ro på i år, priserne stiger ikke så voldsomt, og der er kommet lidt mere i lønposen hos mange danskere og beskæftigelsen er høj. Det vil formentlig have en positiv effekt på julehandlen i år, og det kan vi som erhvervsorganisation kun glæde os over, for set med butikkernes øjne, så var julen sidste år ikke noget at råbe hurra for, siger Henrik Hyltoft.
For mange husholdninger, der har omlagt billige flexlån med minusrenter, bliver januar ekstra dyr i år. Både F3 og F5 renterne ligger aktuelt lige over 3 pct. mens F1 nærmer sig 4 pct.
Det betyder, at disse husholdninger får en ekstraregning på omkring 4000-5000 kr. ekstra om måneden for et realkreditlån på 2 mio. kr. før rentefradrag. Det vil alt andet lige sætte sig i et markant lavere privatforbrug.