Der gik flere måneder, inden prisstigningen på tobak per 1. april er slået igennem ude i butikkerne. Men flere og flere steder må forbrugerne nu betale 55 kr. for en pakke cigaretter mod før 41 kr., og det kan ses på det hjemlige forbrugerprisindeks, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Samlet et forbrugerprisindekset steget med 0,5 pct. i juli i forhold til samme måned sidste år.

Det helt store prisspring ses på alkoholiske drikkevarer og tobak, der er steget med hele 4,5 pct. fra juni til juli i år og 4,9 pct. set over det seneste år. Det skyldtes primært højere afgifter på cigaretter i forbindelse med afgiftsstigningen, lyder det fra Danmarks Statistik.

Også fødevarer og ikke-alkoholiske drikke har fået et mindre nøk op ad, og er steget med henholdsvis 0,7 pct. fra juni til juli og 0,8 pct. det seneste år, viser tallene.

Danmarks Statistik understreger dog, at det for enkelte brancher fortsat ikke har været muligt at indhente priser på grund af Covid-19, hvorfor prisudviklingen her er blevet estimeret.

- Den helt store drivkraft bag prisstigningerne var cigaretpriserne, hvor afgiftstigningen, der trådte i kraft 1. april, nu er begyndt for alvor at vise sig i tallene. Fra juli 2019 til i år er priserne steget 11,1 pct., hvilket trækker inflationen op med 0,12 procentpoint sammenlignet med juni, lyder det i en kommentar fra Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Lav inflation

Og forbrugerne må berede sig på, at det snart er slut med cigaretter til gamle priser.

"De solgte cigaretter er i stigende grad pålagt den nye højere afgift fra april 2020. Afgiftsstigningerne på cigaretter er fortsat ikke fuldt indfaset, og der forventes derfor flere prisstigninger på cigaretter i den kommende periode, lyder det fra Danmarks Statistik.

Endnu er Folketingets hjælpepakker med til at holde hånden under mange job. Derfor vil arbejdsløsheden helt sikkert komme til at stige.

Men mange danskere vil dog fortsat opleve et stigende rådighedsbeløb på grund af den lave inflation.

- Inflationen er fortsat meget lav, og det er med til at sikre, at danskernes rådighedsbeløb ikke udhules i nævneværdig grad af stigende priser, siger Louise Aggerstrøm Hansen.