Bæredygtig omstilling når længst ved samarbejde
Folketingsvalget nærmer sig, og det ser det ud til, at et af valgets store temaer bliver klima og bæredygtighed.
Og politikerne vil næppe mangle ideer i valgkampen til kreative snuptagsløsninger, der virker simple og alligevel kan løse komplicerede problemstillinger – men som ikke virker i den praktiske og virkelige verden.
En lille forsmag på, hvad der er i vente, men også hvad en fornuftig i dialog kan føre til, fik vi allerede mandag i sidste uge. Her havde Dansk Erhverv besøg af fødevareklimaspidserne i dansk dagligvarehandel til et møde, som klimaminister Lars Christian Lilleholt havde bedt om.
Formålet var at drøfte dagligvarehandlens muligheder for at hjælpe forbrugerne til at træffe klimavenlige valg ved køledisken.
Regeringen havde allerede spillet ud med et ”klimamærke”, men dialogen på mødet viste, at et mærke ikke er løsningen, da et mærke er komplekst, dyrt, og eksperterne ikke er enige om, hvordan det skal udformes, så man undgår, at forbrugerne misinformeres.
Udfaldet af mødet blev en aftale om et partnerskab mellem dagligvarehandel, producenter, NGO’er og ministeren om klimavenlig kost. Det er et partnerskab, som skal levere konkrete resultater, også på den korte bane.
Der skal udarbejdes guidelines til forbrugerne, så de kan træffe bedre klimavalg. Sundhed, ernæring og kostrådene skal samtænkes med Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, så vi kommer hele vejen rundt om problemerne - og så skal hele værdikæden fra producenter til detail og forbrugere indtænkes.
Det er ambitiøst, men jeg tror, at partnerskabet kommer til at gøre en reel forskel; og jeg ved, at handlen er klar til at levere.
Men her stopper indsatsen ikke. Med det udvidede producentansvar for emballager, der skal være indført i hele EU med udgangen af 2024, venter en kæmpe opgave med at få struktureret og organiseret indsatsen i hele værdikæden.
Det vil kræve nytænkning og samarbejde mellem de private aktører og det offentlige, der f.eks. styrer den fragmenterede affaldssektor - og ikke mindst politikerne.
Detailhandlen kommer til at forholde sig både offensivt og defensivt til en række af initiativer inden for bæredygtighed i de kommende år.
Detailhandlen får samtidig en helt afgørende funktion i denne sammenhæng, der består i at kommunikere og levere til forbrugerne i øjenhøjde på de mange dagsordener – f.eks. indenfor kemi, bæreposer, emballagebranding, økologi, dyrevelfærd, madspild, sundere fødevarer, etisk handel mv.
På nogle områder er Danmark et foregangsland og har mange gode løsninger – det kunne eksempelvis være inden for madspild. På andre områder kan vi med fordel lære af andre lande.
Rationalet er enkelt. Danske forbrugere efterspørger ansvarlighedstiltag, og det kan nærmest kaldes en megatrend på dagligvareområdet. I fremtiden skal vi sikre udvikling af bæredygtige emballager, biodiversitet og klimavenlige fødevarer, mens kunderne i stigende grad ønsker mere convenience og handler mere på nettet.
Det er en kæmpe opgave, og løsningerne er ikke enkle. Så herfra skal der lyde en klar opfordring til samarbejde i værdikæden for at sikre gode og langtidsholdbare løsninger– til gavn for miljøet, men også til gavn for forretningen.