1979: Før discountbølgen åbner købmændene flest supermarkeder
For 40 år siden havde de den gang knap 6.500 købmænd her i landet i den grad omfavnet supermarkedet som det ideelle butikskoncept. Udviklingen var gået langsomt i de første år, siden den første danske selvbetjeningsbutik åbnede i 1949 og det første egentlige supermarked i 1953. Den gang var det ærkerivalerne i brusforeningerne, der kom først.
Men i årene op mod 1979 havde købmændene for alvor fået sat gang i supermarkeds-åbningerne, og i et af de første numre af Dansk Handelsblad det år blev den daværende direktør i DSK, Arne Reisfeldt, refereret grundigt fra organisationens ”Supermarkeds-konference” i januar i København.
Alene i de to forudgående år, 1977 og 1978, var antallet af købmands-supermarkeder vokset med over 100, så der i alt var 516 supermarkeder. Dermed var der næsten lige så mange supermarkeder drevet af ”frie købmænd” som de 534 brugser, og i alt var der den gang 1200 supermarkeder i landet, hvor de sidste 150 hørte til gruppen ”kæder”. Den har formentlig også omfattet det daværende Dansk Supermarkeds Føtex-kæde.
Markedsmætning, discount og Bilka
Men mørke skyer truede i horisonten for købmændene og deres supermarkeder - som i øvrigt fortsat udgjorde et lille mindretal af butikkerne i den sektor, 8 pct. De stod til gengæld for 40 pct. af købmændenes samlede omsætning på 14,6 mia. kr.
Ellers ejede købmændene minimarkeder, selvbetjeningsbutikker - en slags hybrid på vejen mod supermarkedet - og de små gamle diskbutikker med betjening udgjorde i 1979 stadig 42 pct. af købmændenes butikker. Men de stod kun for 16 pct. af omsætningen.
Og ovenpå 1960’ernes betydelige forbrugsvækst, så det i 1979 helt anderledes ud. Det var igen blevet sparetider efter en konjunkturvending, som tog fart efter den såkaldte oliekrise i 1973.
Tilbage på supermarkeds-konferencen i januar 1979 lød DSK-direktør Reifeldt ikke optimistisk:
- Med den begyndende markedsmætning og konkurrentreaktioner fra specialbrancherne, discountbutikker osv. bliver det vanskeligere at sælge sig ud af eventuelle problemer, når man samtidig har for øje, at en total forbrugsudvidelse i mængder ikke er inden for umiddelbar rækkevidde.
Discount-fænomenet var ret nyt i 1979, mens der var et midlertidigt stop mod udbygningen af en anden markant trussel mod købmændene, lavprisvarehusene med Bilka i spidsen. Den første Bilka i Tilst ved Aarhus var åbnet i 1970, mens Coop under det gamle navn FDB hoppede med på vognen med OBS!-kæden fra 1972. OBS! lykkedes aldrig, men det samme kan absolut ikke siges om Bilka.
Inspiration fra Aldi
To år tidligere havde tyske Aldi åbnet de første discountbutikker i Danmark, og i 1979 var der 12. Men på det tidspunkt var der naturligvis ingen, der anede, hvor meget discountfænomenet ville komme til at fylde i markedet - og heller ikke hvor foranderligt discount-begrebet formåede at blive mange år senere.
I 1979 var der endnu ingen Netto-kæde, for den kom først til to år senere, i 1981. Til gengæld var der oppe i Norge en ung mand ved navn Odd Reitan, der netop det år åbnede sine første Rema-butikker - med ”efternavnet” 500. Så få varer var der nemlig i de allerførste butikker i Rema 1000, der lige som alle andre discountkæder, som kom til i de år, var inspireret af Aldis effektive og særdeles skrabede koncept.
Herhjemme havde flere større købmænd også fået færten af mulighederne i discountformatet - og det blev diskuteret ivrigt på købmandsmøder, fordi avancen kom i fare.
”Bilka betaler for discount”
Blandt andet på en af årets jyske generalforsamlinger, hvor indkøbskæden mv. HOKI - der i øvrigt er en af forløberne for vore dages Reitan Distribution - mødte kritik for at flirte med discount-ideen.
- HOKI trådte købmændene lidt for meget over tæerne. Det er grunden til, at de nu begynder at bakke ud og undlader ordet discount. Kort og godt vil det gå ud over jeres egen tegnebog, hvis vi får den slags butikker. Det er ikke den vej, vi skal gå, sagde Kolding-købmændenes formand, Arnold Pedersen.
Den opsang mødte imidlertid modstand fra en menig deltager i debatten, købmand Peder Laursen:
- Jeg er ikke sendt for at forsvare HOKI, men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det var Løvbjerg, der startede med Minipris, derefter kom Thomsen og Aldi. Nu har købmænd startet disse forretninger for at imødegå Aldi og de andre. Jeg tror ikke, at det er vores tegnebog, pengene skal komme fra. Fremtiden skal bevise, at ikke købmændene, men Bilka skal betale, lød hans spådom.
Den kom ikke helt til at holde.