Wolt fortsætter med at øge indtjeningen
-
Platformen leverer både måltider og dagligvarer
Den finske platformsvirksomhed Wolt fortsætter med at øge indtægterne på det danske marked.
Ifølge det nye årsregnskab øgede virksomheden driftsresultatet med knap 20 mio. kr. til næsten 126 mio. kr. i 2023. Gennem de seneste fem år er driftsoverskuddet forbedret med cirka 111 mio. kr.
Virksomheden oplyser ikke tal for omsætningen.
Wolt er en platform, der skaber kontakt til især restauranter, og som på deres hjemmeside lader restauranterne selv beskrive den mad, de leverer til kunderne. Forbrugeren betaler et leveringsgebyr for at få måltidet bragt hjem til privatadressen.Wolt er kendt i gadebilledet for deres blå bude.
Dagligvarer
I dag er det dog ikke kun restauranter, forbrugerne kan få leveret måltider fra. I 2021 åbnede Wolt gav virksomheden også kunderne mulighed for at få leveret dagligvarer fra supermarkeder, og hvor kunderne bl.a. friste af, at leveringstiden angives til at være 30 minutter.
I det centrale København findes en dagligvarebutik med navnet Wolt Market, men ellers er det Meny- og Spar-forretninger, som samarbejder med leveringstjenesten. Hertil kommer bagerkæder som Lagkagehuset og flere kiosker og tankstationer.
Wolt Danmark er et datterselskab af finske Wolt, som blev lanceret i 2025. De seneste år har virksomheden udvidet voldsomt og tilføjede sidste år over tredive nye byer i Danmark til de hidtidige tredive byer på platformen.
I Danmark afventer Wolt afgørelsen på to centrale sager.
Den ene er en sag mod skattemyndighederne, og den sag har virksomheden forberedt sig på ved at sætte et trecifret millionbeløb af.
Den anden sag skal afgøres af Konkurrencestyrelsen, som er ved at se på virksomhedens såkaldte prisklausul. Den betyder, at restauranter ikke må sælge deres retter billigere i butikken, end de sælges på Wolts platform.