Dagrofa Foodservice lancerer magasin om CSR-indsatser

Foodservice 14. maj 2024 -
This describes the image
Foto: Dagrofa
  • Magasinet indeholder en lang række konkrete eksempler på, hvordan virksomheden arbejder med f.eks. madspildsreduktion, energiforbedringer og kulinarisk uddannelse af kunder i den ansvarlige menu. og kulinarisk uddannelse af kunder om den ansvarlige menu.

Skrevet af: Søren Tougaard

’Sammen tager vi ansvar – udforsk vores CSR-indsatser’ er titlen på et nyt 52-siders magasin fra Dagrofa Foodservice.

Magasinet indeholder mange eksempler på, hvordan fødevaregrossisten over en bred kam arbejder målrettet med den grønne omstilling og at tage et større socialt ansvar.

Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, er rigtig glad for, at virksomheden nu for første gang har fået skabt en samlet fortælling om de mange forskellige tiltag.

- Vi skal som en professionel fødevarepartner bidrage til det samfund, som vi er en del af, og det gør vi bl.a. ved at tage ansvar for at udvikle den danske madscene. Vores CSR-indsats består af initiativer, som går på tværs af hele Dagrofa Foodservice. Nogle af tiltagene er meget kundevendte, som når vi f.eks. afholder masterclasses for vores kunders kokke med fokus den ansvarlige menu. Andre initiativer tager udgangspunkt i vores egen drift, hvor vi bl.a. arbejder målrettet for at mindske madspild og reducere brændstofforbruget, siger han. 

This describes the image

- Selvom vi arbejder langt mere systematisk med CSR-området end tidligere, så er vi på ingen måde i mål, men med udgivelsen af ’Sammen tager vi ansvar’ får vi tydeliggjort overfor os selv og vores omverden, at vi gør en forskel. Det er heller ingen hemmelighed, at flere og flere kunder i foodservicemarkedet stiller krav om, at vi som leverandør er både gennemsigtige og ikke mindst ambitiøse i forhold til den grønne omstilling. Det er et meget rimeligt kundekrav, som kun kommer til at vokse i styrke, og det skal vi forsøge at være på forkant med, lyder det fra Niels Miles Frandsen.

’Sammen tager vi ansvar’-magasinet indeholder flere konkrete cases, herunder:

  • sammensætningen af en ansvarlig og klimabevidst menu
  • optimering af distribution/ruteplanlægning for at sænke brændstofforbrug og CO2-udledningerne 
  • installation af nye overskudsvarmeanlæg i Cash & Carry-butikkerne for at mindske energiforbruget
  • madspild-indsatser i Cash & Carry-butikkerne og på logistikterminalerne
  • samarbejde med danske producenter og avlere for at få flere lokale varer på hylderne
  • En øget fokus på at være en inkluderende virksomhed, hvor der er plads til mennesker med udfordringer

Dagrofa Foodservice er en del af Dagrofa-koncernen. Rygraden i de forskellige tiltag og indsatser er koncernens CSR-strategi, der hedder ’Vi hjælper globalt ved at styrke lokalt’. Strategien løber til og med 2024.

 

Opdateret 14. maj 2024