Så kom sommeren endelig, i hvert fald ifølge kalenderen. Grillkul og rosé ryger snart over disken, og det varer ikke længe før vejene i Danmark er fulde af festlige studentervogne med skønne unge mennesker, der med høj musik og ”giv et dyt” fejrer, at de klarede den.

Gymnasieuddannelse opfattes af mange som en faglig retning der ”åbner døre” – men også som tre år med venskaber, fester og oplevelser for livet.

Lad os rette lyset over til vores erhvervsuddannelser i Danmark. Vi har fokus på at skabe både en god faglig uddannelse og en spændende hverdag i butikken – men er vi gode nok til at understøtte rammerne for et attraktivt ungdomsliv?

Vi er godt i gang, men vi skal meget mere. For mange unge mennesker er vores branche ikke attraktiv. Det ved vi blandt andet fra de jævnlige undersøgelser, Retail Institute laver. Sammenholdt med, at der åbnes mange nye butikker i år – ja, så skal der bruges flere købmænd, flere butikschefer og i det hele taget ganske mange medarbejdere.

Det oplever vi også i Dagrofa, hvor vi disse år ansætter flere elever end nogensinde før. I 2023 sendte vi præcis 200 elevkontrakter ud til håbefulde unge mennesker på tværs af koncernen. Det er vi stolte af og glade for.

Når det gælder ferskvareelever, så mærker vi for alvor, at det er blevet svært. Puljen af elever bliver mindre og mindre. Der er – med andre ord – færre unge, som vil arbejde inden for slagter- og delikatesse. I Dagrofa rekrutterede vi sidste år på landsplan hver fjerde af disse elever. Det er ikke noget godt tegn, for jeg er sikker på, at mange andre virksomheder også kunne bruge elever inden for disse fag. Vi kunne også selv bruge flere.

Juniormesterlæren, som regeringen har talt om, kunne være en model, hvor vi får skoletrætte unge ud at prøve erhvervslivet før de skal vælge ungdomsuddannelse.

Gode oplevelser, venskaber og fællesskab

At introducere de unge til erhvervslivet tidligt gør det bare ikke alene. Vi skal også give eleverne lidt af det, de kan få i gymnasiet – altså oplevelser, venskaber og fællesskab.

I Dagrofa har vi lavet om på vores salgselevuddannelse, hvor vi har vendt tingene på hoved.

Da vi skulle lave uddannelsen om blev vi blandt andet inspireret af efterskoler og amerikanske highschools. Hvad gør man her, for at skabe et godt sammenhold?

Vi er gået efter et miljø og nogle rammer, som de unge kan se sig selv i, og som giver nogle gode oplevelser. Det kan være undervandsjagt, oplevelser i naturen, kokkeskole med Michelin-kok og meget andet.

Bedre bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelser

Politikerne vedtog kort før påske en ny folkeskoleaftale, som giver mulighed for juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor den unge bliver tættere knyttet til en virksomhed og ser, hvilke muligheder, der kan være i en uddannelse i den pågældende branche.

Den hilser vi velkommen, og jeg har noteret mig, at det gør blandt andet FødevareDanmark, der er interesseorganisation for blandt andet Danske Slagtermestre, også.

Forhåbentlig kan det særligt hjælpe til at give de unge mere viden om vores ferskvareuddannelser og selvfølgelig også salgsuddannelsen. Aftalen kan bygge bro mellem erhvervslivet og skolen, og det mener vi er en god vej frem.

De gode historier – og lad gerne de unge fortælle dem

Omtrent to ud af tre af de unge fra generation Z, som er født mellem 1996 og 2010 finder ikke karriere i dagligvarebranchen attraktiv. De tal skal vi have arbejdet med.

Vi skal sørge for at give de unge nogle gode forbilleder, de kan se op til i butikkerne. Det forsøger vi at gøre ved at investere en masse tid og ressourcer i vores elever og studerende.

Vi afholder fx klimamoduler i undervisningen af vores salgselever. Som en del af den undervisning skal eleven stå for et klimaevent i sin egen butik. Det har mere end 200 elever foreløbig gjort og delt vidt og bredt på forskellige medier.

Fritidsjob, ja tak

I forvejen har vi fat i rigtigt mange unge, som er i fritidsjob i branchen. Det betyder, at vi har et godt potentiale - og ansvar for - at spotte dem i butikkerne og sørge for at vise dem de mange karrieremuligheder i branchen.

Men kun hver tredje mellem 13 og 17 år, der har et fritidsjob. Det tal bør vi løfte, og det er godt, at regeringen nu vil give skattelettelser til unge under 18 år med fritidsjob.

”Hvad kan jeg blive”?

Samtidig må vi ikke tro, at det kun handler om elevuddannelsen og hverdagen i butikken. Vi hører ofte, at de unge ikke ønsker at ”lukke dørene” til fremtidige muligheder. Så selvom karrieremulighederne skal være tydelige, så skal de samtidig ikke låse sig fast på kun én retning.

Vi skal også se på de næste karrieretilbud, som for vores vedkommende tæller akademiuddannelser, talentuddannelser og andet. Det er meget vigtigt, at de unge kan se en spændende karriererejse for sig, når de starter op.

I Dagrofa arbejder vi med en tydelig karrieretrappe. Vi har tre skemalagte karriere- og trivselssamtaler undervejs på elevuddannelsen. Det giver os mulighed for at arbejde med en plan for den enkelte elev og hans eller hendes ønsker.

Det betød blandt andet, at vi ved udgangen af 2023 havde fastholdt 73 procent af de elever, som begyndte i 2022 – statistikken siger ellers, at kun 60 procent gennemfører den erhvervsuddannelse, de begynder på.

Der er helt sikkert mere vi kan skrive på branchens ”to do liste” og vi er godt i gang. Der er mange flere unge, der kunne få en god hverdag og et godt ungdomsliv i vores butikker.

Debatindlægget er skribentens egen holdning