Den engelske regering har netop foreslået, at det i fremtiden skal være forbudt for alle, der i dag ikke er fyldt 14 år, at købe cigaretter. Aldersgrænsen for salg har hidtil været 18 år – ligesom i Danmark.

Men i England vil aldersgrænsen i fremtiden hvert år blive sat op, så det om føje år vil være ulovligt for alle at købe tobak, altså hvis den konservative regering får magt, som den har agt, og den har pt. sit eget komfortable flertal i parlamentet.

Et tilsvarende forbud var for et par år siden på vej i New Zealand, men det blev ophævet ved et regeringsskifte, ligesom Socialdemokratiet herhjemme legede med tanken forud for seneste folketingsvalg.

Men dengang døde tankegangen som følge af EU-regler: ”Et forbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til personer født i 2010 eller senere vil forudsætte en ændring af tobaksdirektivet”, oplyste daværende sundhedsminister Magnus Heunicke.

Flere forbud på vej

Men en ændring af tobaksdirektivet kan være på vej efter valget til Europa-Parlamentet i juni og efterfølgende ny Kommission, og ændringen kan meget vel indebære, at EU-landene – som det tidligere EU-medlem Storbritannien – kan vedtage nationale forbud. Som f.eks. Holland, Belgien og enkelte tyske delstater har forbudt salg af den såkaldte ”hvide snus”.

I givet fald er det bestemt ikke utænkeligt, at der i Folketinget vil være flertal for den engelske model og/eller andre stramninger af lovgivningen om salg af tobaks- og nikotinprodukter i det hele taget, og hele paletten af afgifter, aldersgrænser, synlighed og tilgængelighed kan komme i spil.

F.eks. har flere EU-lande allerede begrænset salget af tobak til kiosker. Spørgsmålet er vel kun, om dagligvarehandlen – eller i hvert fald dele af den – overhaler politikerne?

Lidls nye butikker sælger ikke tobak, og Salling meddelte før påske sammen med et par kæder med udvalgsvarer, at det i fremtiden er forbudt for de ansatte at bruge snusprodukter i arbejdstiden.

Politisk korrekt salg

Grænsen for, hvad der er politisk korrekt – også salg! – flytter sig i disse år og skaber dilemmaer for en detailhandel, der har hyldet det frie forbrugsvalg. Den russiske champagne forsvandt hurtigt fra butikkerne – ligesom ECCO-skoene fra min golfklubs proshop.

År tilbage var vi i dagligvarehandlen også hurtige til returnere et Ekstra Bladet og Se & Hør med forargerlige historier og billeder, ligesom ”Vodka-nissen” røg ned fra hylderne, hvis den overhovedet var kommet op.

Hver enkelt kæde og købmand skal altså hele tiden forholde sig til, hvad man vil identificeres med, for et stigende antal kunder adskiller ikke butikkens udvalg fra konkret politik. Tværtimod stemmer flere og flere med indkøbskurven, og flere vil de kommende år fravælge butikker, som kommer galt afsted med et forkert politisk valg.

Og vær her opmærksom på, at det også er et valg ikke at vælge!

Hvad tobakken angår, er der ingen tvivl om, hvilken vej det går: Tobakken forsvinder fra dagligvaresortimentet. Før eller siden. Ad frivillighedens vej eller som følge af forbud.

Det grønne alternativ

Modsat tobakken, som deler vandene, kan butikkerne uden risiko for voldsomme kundereaktioner vælge af bruge f.eks. de nøglehulsmærkede varer, økologisk kød, frugt & grønt og de Svanemærkede produkter til at signalere ansvarlighed og modernitet over for forbrugerne. Og muligheden forstærkes, når klimamærket ankommer.

Jeg ved godt, at der er mange traditionelle, konventionelle og billige varer i butikkerne, som sælger bedre end ”de politisk korrekte” – og på den korte bane flytter flere forbrugere fra kæde til kæde.

Men lur forbrugernes loyalitet på den lange bane opbygges med det koncept og de varevalg, som kæden og købmanden træffer på kundernes vegne – og de er og bliver også politiske.

Derfor undrer det mig til stadighed, at der ikke er flere butikker, som gør mere ud af eksponeringen af de varer, der gør en forskel, fordi de har mindre fedt, sukker og salt end alternativerne, er økologiske eller på anden måde tager mere hensyn til klima og miljø.

Vi forbrugere vil jo gerne have et vink med en vognstang!

 

Eksterne indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning