Den 5. juli i år fremsatte EU-Kommissionen sit forslag til et revideret affaldsdirektiv. Forslaget indeholder en bindende opgave for landets fødevareminister Jacob Jensen, der inden 2030 skal sikre, at madspild reduceres med 30 procent i detailhandlen, i foodservice (restauranter m.v.) og blandt forbrugerne.

Det er meget at skulle reducere set i lyset af, at man gennem en del år har arbejdet med madspild uden at opnå markante resultater. I GS1 Denmark vil vi til gengæld godt hjælpe ministeriet – og ministeren – med et meget konkret forslag til, hvordan man med eksisterende teknologi kan indfri det nye forpligtende mål på 30 procents reduktion af madspildet i detailhandlen.

Man skulle nemlig tro, at EU-Kommissionen har studeret den rapport, som sidste år kom fra Fødevareministeriets egen madspildstænketank, ONE\THIRD, der anslår, at detailhandlen kan reducere sin andel af madspild med næsten 30 procent – helt nøjagtigt 28 procent – hvis man skifter de traditionelle endimensionelle stregkoder, som alle kender fra varerne i supermarkedet, ud med nye todimensionelle (2D) stregkoder – heriblandt den vel mest kendte variant; QR-koden.

Sådan reduceres madspildet

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men den er god nok. Forklaringen er følgende: I dag indeholder stregkoden typisk tretten tal, der er varens identifikationsnummer. Ved at skifte fra én til to dimensioner, kan stregkoden indeholder langt mere data om produktet end blot identifikationsnummeret. Det gør, at stregkoden også kan indeholde udløbsdatoen sammen med en masse andet relevant, fx forbrugerinformation, udvidet varedeklaration samt kobling til internettet, hvor yderligere information kan gives dynamisk.

En stregkode med udløbsdato vil kunne gøre en kæmpe forskel i dagligvarehandlen. Ved at scanne koden på varerne, når de sættes på hylden, ved supermarkedet præcis, hvor der er varer, som nærmer sig udløbsdatoen. De ved også hvor mange varer, der er tilbage på hylden, fordi kasseapparatet registrerer det antal af varen, der er blevet solgt. Dagligvarebutikken kan via elektroniske hyldeforkanter dermed automatisk sætte prisen ned på de varer, der nærmer sig udløb, hvilket stimulerer salget af disse varer. 

Når produkternes stregkoder begynder at indeholde flere oplysninger – blandt andet om holdbarhed – får dagligvarebutikkerne også markant bedre data på, hvor mange varer, der sælges i hvilke perioder. Med adgang til mere og bedre data bliver butikkerne i stand til meget præcist at bestille det antal varer hjem, der kan sælges, mens de stadig er holdbare. Det vil også bidrage til, at mindre mad skal spildes.

Gode erfaringer fra udlandet

Identifikation og prisnedsættelse af varer, der nærmer sig udløb, og mere intelligent bestilling af varer, vil, ifølge rapporten fra madspildstænketanken One\Third, på relativt kort tid kunne reducere madspildet med 28 procent. Det tal er ikke revet ned fra en tilfældig hylde. Det baserer sig på en grundig analyse, hvor man har omsat erfaringer fra udlandet til danske forhold. Og vi skal ikke længere end til Norge for at finde aktuelle erfaringer med todimensionelle stregkoder.

Supermarkedskæden Meny i Norge har siden 2019 eksperimenteret med de nye stregkoder på en række kødprodukter. Og deres erfaring var, at de kunne reducere madspildet med 18 procent målt i kroner og ører. Det opnående man på bare 12 måneder.

På den anden side af kloden har man også forsøgt at reducere madspild med de nye stregkoder. I Australien startede supermarkedskæden Woolworths tilbage i 2017 med den første varegruppe, som siden er blevet udvidet til flere varer. Og deres erfaring er, at de har kunne reducere madspildet målt i mængden med helt op til 44 procent.

To store udfordringer
Nu kan det lyde meget simpelt at udskifte den gamle stregkode med en ny QR-kode eller QR-lignende todimensionel stregkode, der ovenikøbet fylder mindre end den gamle. Det er desværre ikke så simpelt, som det kan lyde, og det er vel en af årsagerne til, at det ikke er sket endnu. Der er to større udfordringer, som skal løses.

For det første skal fødevareproducenterne kunne printe stregkoder direkte på varerne i stedet for at trykke dem på en etikette lang tid i forvejen, som efterfølgende påsættes varen. Det er nødvendigt at printe dem, fordi de nye stregkoder skal kunne indeholde dynamisk data, fx holdbarhed og derfor skal kunne ændres løbende. Det vil for mange kræve investeringer i nye printere, der kan printe stregkoder på emballagen. Men printerne findes allerede og flere danske virksomheder står klar til at hjælpe med omlægningen. 

For det andet skal supermarkedernes kasseapparater også være i stand til at scanne de nye stregkoder. Og supermarkedernes software skal opdateres, så det kan håndtere de nye datamuligheder. Nogle steder er kasseapparaterne klar til de nye stregkoder, men der skal uden tvivl investeres i både hardware og software for at kunne indfri potentialet i madspildsbesparelser. I Australien oplevede Woolworths imidlertid, at deres investeringer var tjent hjem på mindre end tre år. For madspild er også pengespild og tabt indtjening. 

Flere fordele end madspild 

Med en landsdækkende omlægning til det nye 2D-stregkoder kan både dagligvarehandel og fødevareproducenter høste en række fordele, som ikke alene handler om mindre madspild.

For det første vil de nye stregkoder give dem en bedre og mere effektiv styring af logistikken. For det andet vil de nye stregkoder forbedre mulighederne for at informere og kommunikere med forbrugerne.

For det tredje vil fødevaresikkerheden blive øget markant, idet man meget præcist kan finde og fjerne de varer, der af myndighederne er kaldt tilbage fordi de udgør en sundhedsfare. For det fjerde vil det kunne bidrage positivt til den grønne omstilling, da forbrugerne gennem stregkoden hurtigt kan få et mere omfattende og præcist billede af fødevarens klima- og miljøpåvirkning.

Og for det femte vil det medføre økonomiske besparelser, når man indkøber færre varer og færre varer ender i skraldespanden.

Pluk frugten, minister – den hænger lavt

Der er således mange gode grunde til at komme i gang med omstillingen af stregkoderne i vores supermarkeder. Og velviljen er stor hos både fødevareproducenter og dagligvarehandel. Men de udenlandske erfaringer peger også på, at det er afgørende, at alle stakeholdere står bag projektet. Vi mangler med andre ord kun det politiske rygstød.

Netop nu er Fødevareministeriet ved at reorganisere sit arbejde med madspild. Derfor skal der herfra lyde en opfordring om at få sat de nye stregkoder på madspildsdagsordenen. I GS1 Denmark har vi i 50 år administreret og udviklet det stregkodesystem, vi alle kender fra supermarkedet, og vi er mere end klar til at hjælpe alle parter i omstilling. I den forbindelse har vi udarbejdet en hvidbog, hvor vi folder udfordringer og ikke mindst mulighederne yderligere ud.

Det er en lavthængende frugt, som det vil være oplagt for ministeren at plukke. Ikke kun fordi, at EU forlanger det. Ikke kun fordi, at det vil øge digitaliseringen og give fødevaresektor og forbrugere nye mulighed. Men fordi, at det er det helt rigtige at gøre for klimaet. Så pluk frugten, minister.