Folkemøde: Købmænd, forbrugervagthund og Kræftens Bekæmpelse ønsker lavere moms på sunde fødevarer

Debat og Kommentar 18. jun 2021 - 5 min læsetid
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • DSK, Forbrugerrådet Tænk og Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at der bliver indført en differentieret moms på udvalgte sunde fødevarer. DI vil bevare enhedsmomsen men justere punktafgifterne 

Skrevet af: Søren Tougaard

Som et af de eneste lande i Europa betaler de danske forbrugere ens moms for varerne, uanset om de køber en svensknøgle eller et salathoved.

I snart 30 år - siden 1992 - har momsen været 25 pct. herhjemme. Det betyder i dag, at Danmark har den højeste fødevaremoms i Europa. 

I vores nabolande Sverige og Tyskland betaler forbrugerne forskellig momssatser afhængig af, hvilke varetyper, de køber.

I Sverige ligger fødevaremomsen på 12 pct., mens den i Tyskland er 7 pct. Sidste år var den tyske fødevaremoms endda sat ned til blot 5 pct. som en del af en gigantisk coronahjælpepakke til 969 mia. kr.  

Indførslen af en differentieret moms i Danmark har ved flere lejligheder været til debat på Christiansborg.

Netop fødevareafgifter, herunder differentieret moms, var også til debat på dagens Folkemøde hos Altinget, hvor De Samvirkende Købmænd (DSK) havde inviteret DI, Forbrugerrådet Tænk og Kræftens Bekæmpelse til en overordnet debat omkring, om fødevareafgifterne er for høje eller lave i Danmark. 

- Vi er tilhænger af enhedsmomsen på 25 pct., som vi har i dag. Hvis vi ser på det danske skattesystem, så ligger vi på nogenlunde på samme niveau, som vores nabolande. Der, hvor der er en forskel, er på de indirekte skatter, moms og punktafgifter. Her ligger Danmark med en indirekte beskatning, der er ca. halvanden gang større end vores nabolande. Det er pga. af den høje enhedsmoms og de høje punktafgifter. Så nej til differentieret moms, men ja til sænkede afgifter på især magnetvarerne i grænsehandlen så som slik- og chokoladeafgiften, siger skatteøkonom i DI, Bo Sandberg. 

Tidligere har DI fremlagt en grænsehandelspakke, der vil sænke punktafgifterne med 3 mia. kr. og især har fokus på at nedbringe chokoladeafgiften.  

Fokus på sundhed og miljø

Hos Forbrugerrådet Tænk ser man - ikke overraskende - anderledes på spørgsmålet om at indføre forskellig moms på varerne. 

- Helt grundlæggende er vi af den opfattelse, at produktets pris i højere grad bør afspejle de omkostninger, der er i forhold til miljø og sundhed. Det betyder, at vi mener, at differentieret moms vil være en god vej at gå nedad. Det, tror vi, er den rigtige vej i forhold til at skabe et incitament til at forbrugerne træffer nogle bæredygtige valg, siger direktør Mads Reinholdt på Folkemødet. 

I Kræftens Bekæmpelse har man også en klar holdning til spørgsmålet ud fra et folkesundhedsperspektiv. 

- Vi er helt klart fortalere for, at vi bruger økonomiske incitamenter til at skubbe og nudge noget adfærd i den retning, hvor det giver bedre folkesundhed og færre kræfttilfælde. Så vi går ind for en differentieret moms. Vi kunne godt tænke os, at nogle af de sunde fødevarer, som man ser i landene omkring os, faktisk er billigere. Så ser vi gerne gerne, at afgifterne bliver sat op på nogle af de ting, der virkelig skader folkesundheden. Sodavand er blevet billigere end en liter mælk og er faldet i pris de senere år, hvorimod øvrige priser er steget, lyder det fra Mette Lolk Hanak, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse. 

Med den højeste fødevaremoms i Europa, mener De Samvirkende Købmænd (DSK), at tiden er inde til at nedbringe momsen på udvalgte sunde fødevarer. 

- Det skal ikke nødvendigvis være på alle fødevarer, men vi skal i gang, og vi skal gøre os nogle erfaringer med det. Det skal være på varer, der entydigt er sundt. Vi har foreslået frisk frugt og grønt. Det kan man afgrænse. Man kunne også kigge på de produkter, som har Fødevarestyrelsens Nøglehulsmærke og sige: at hvis et produkt lever op til kriterierne for at få Nøglehullet, så kvalificerer det sig samtidig til at få en lavere momssats. Vi skal have gjort noget ved, at vi har den højeste fødevaremoms i hele Europa, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen. 

Uenighed om afgifter skal op eller ned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af cigaretter faldt med 18 pct. sidste år til ca. 4,6 milliarder styk. Det er det laveste niveau i mere end 60 år og er sket, efter en pakke cigarretter sidste år blev ca. 14 kr. dyrere som følge af en afgiftsstigning. 

Hos Kræftens Bekæmpelse vil man gerne skrue afgifterne yderligere i vejret på flere nydelsesprodukter. 

- Vi kunne godt tænke os, at man indfører en sukkerafgift, som rammer de tomme kalorier. Lige nu har vi en slikafgift. Så vil jeg også nævne alkohol, som vi også gerne så blev dyrere. Tobakken har fået et ordentligt nøk op ad, og det kan vi se har en effekt nu. Både på salget af cigaretter og på rygeprævalensen. Her så vi gerne, at afgiften bliver endnu højere fremover, siger Mette Lolk Hanak.  

Konsulentfirmaet Boston Consulting Group har for Coop og DSK tidligere på året udarbejdet en rapport, der i forbindelse med coronanedlukningen analyserer, hvad der sker, når man hjemtager grænsehandlen.

Rapportens konklusion er klar.

Stopper man grænsehandlen vil det øge den årlige omsætning i dagligvarehandlen med mindst 5,5 mia. kr. Dernæst vil den øgede omsætning give mindst 4800 nye fuldtids- og deltidsjob, mens staten vil tjene 2 mia. kr. mere i skatter og afgifter.

Endelig er der også en grøn sidegevinst i form af, at 400 mio. aluminiumsdåser vil blive genbrug hvert år. 

Derfor har DSK foreslået tre politiske initiativer til at nedbringe grænsehandlen: 

- For det første bør punktafgifterne på de grænsehandelsfølsomme varer harmoniseres med de tyske afgifter. For det andet bør regeringen forlange af de tyske myndigheder, at danskerne skal betale dåsepant, som tilfældet er ved Tysklands øvrige grænser. For det tredje bør rejsegodsbestemmelserne strammes, så der f.eks. kun må indføres 200 cigaretter og ikke som nu 800 cigaretter ved en smuttur over grænsen. Det har franskmændene gjort, så det må vi også kunne gøre, sagde DSK's adm. direktør John Wagner tilbage i marts. 

 

 

 

 

 

 

Opdateret 18. jun 2021