I sidste uge lærte jeg et nyt ord: Dekarbonisering. Det betyder ifølge denstoredanske.lex.dk rense for kulstof.

Og det er altså det, vi skal fremover. I alle henseender. Vi skal dekarbonisere. Så er det sagt med ét ord.

Det kan et klimamærke på fødevarer hjælpe til med. Klimamærket bliver tildelt efter en vares CO2-aftryk, altså mængden af karbondioxid. Vi skal have karbondioxid ud af luften og lade kullet (karbon) blive i jorden. Resten, ilten (O2), vil vi gerne have i luften, tak!

Efter flere års diskussioner og tilløb landede en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen sidst i april sine anbefalinger til, hvordan et statskontrolleret dansk klimamærke skal skrues sammen.

En stribe af branchens interessenter nåede frem til en trafiklys-model, som fornuftigt nok læner sig op ad EU's arbejde med at skabe standarder for bæredygtigheds-påstande.

Det kommende danske klimamærke på fødevarerne skal tilbyde, at forbrugerne nemt og enkelt kan vælge varer med et mindre CO2-aftryk til gavn for klimaet. I Varefakta hilser vi det nye mærke velkomment og glæder os til at se, hvordan detaljerne for brugen af mærket falder på plads.

Hvilken metode skal bruges til udregningerne, hvordan skal det kontrolleres, og hvornår ser vi den kampagne, der skal skabe kendskab til det nye mærke?

Vi oplever imidlertid allerede nu, at nogle af Varefaktas kunder i dagligvarebranchen gerne vil videre og efterspørger flere værktøjer i arbejdet med at mindske deres produkters miljø- og klimaaftryk. Den udfordring tager vi naturligvis hellere end gerne op.

Blandt de konkrete initiativer, som vi for tiden arbejder på at kunne tilbyde, er en livscyklusvurdering – et overblik over det enkelte produkts samlede klima- og miljøbelastning, samt ressourceforbrug fra ”vugge til grav”, som det hedder.

Den form for vurdering håber vi på snart at kunne hjælpe virksomheder i dagligvarebranchen og foodservice med, ud fra Varefaktas særlige ekspertise indenfor fødevarer.

Hvor klimamærket udelukkende fokuserer på klimabelastning fra drivhusgasser, favner Livscyklusvurderingen – LCA – bredere ved at inddrage varens effekter på en lang række klima- og miljøpåvirkninger såsom vandforbrug, udledning af kemikalier og drivhusgasser mv. Det gør den bl.a. til et nyttigt værktøj i forhold til nye EU-krav til virksomheders CSRD-rapportering.

Men en livscyklusvurdering kan også afdække, om en virksomheds produkt har et lavere klimaaftryk end andre tilsvarende produkter – i klimamærkets database med generiske værdier.

Dermed vil LCA potentielt kunne kvalificere en fødevare til et bedre klimamærke. Forstået på den måde, at ens produkt måske kan hoppe til en bedre (grønnere) farve i klimamærkeskalaen. LCA vil også kunne bruges til at belyse, hvordan producenten vil kunne sænke en vares miljø- og klimaaftryk via f.eks. udskiftning af ingredienser, nye produktionsmetoder – eller flytning af produktionen tættere på markedet.

Desuden vil vurderingen kunne tilvejebringe den nødvendige dokumentation til brug for en klima-anprisning over for forbrugerne.

I en del tilfælde vil de fleste af de nødvendige data på fødevaren til brug for livscyklusvurderingen allerede ligge i Varefaktas produktdatabase. For dagligvareleverandører og andre producenter kan der altså være mange fordele forbundet med at få lavet en livscyklusvurdering.