Mens langt de fleste fødevarer helst skal være så friske som muligt, stiller tingene sig anderledes, når de samme varer skal markedsføres.

Man kan som producent nemlig meget nemt komme galt afsted, hvis man bliver ”lidt for frisk” i de anprisninger, man giver varerne med på vejen.

Konkurrencen om at få forbrugerne til at vælge netop ens egen virksomheds produkter er i dag så stærk, at nogle producenter ofte går lige til grænsen for at vinde det daglige valg i supermarkedet.

Men man bør holde sig på den sikre side. Det er ingen gratis omgang at blive fanget i at have været lidt for kæk i sine bestræbelser på at fange forbrugernes opmærksomhed.

Myndighederne giver bøder for vildledende markedsføring, og det er dyrt at skulle lave nye labels. Og endnu værre: Forbrugerne lægger måske mærke til, når en anprisning på en fødevare er ”lige frisk nok”.

Derfor er der god grund til at være kritisk. Mange gange dækker en anprisning over dårlige egenskaber ved varen. Det er især sundhedsanprisninger og klimaanprisninger, som producenter og leverandører kommer galt afsted med.

Her er en række af de anprisninger, vi oftest ser udfordringer ved i vores daglige arbejde i Varefakta:

Anprisning af oprindelse 
For eksempel brug af "Italienske farver’, brug af ord, der henviser til et bestemt land, som for eksempel det italienske "qualita" eller brug af billeder. Alle disse eksempler kan falde ind under oprindelsesanprisninger, som producenten skal sikre sig, overholder lovgivningen. Man skal også sørge for at sikre sig, at produktet er mærket korrekt, hvis den primære ingrediens faktisk ikke kommer fra Italien. 

”Fri for”-anprisninger 
Her ser vi ofte, at ”fri for”-anprisninger benyttes på produkter hvor alle lignende produkter på markedet også er fri for det stof, forbrugere vil undgå. F.eks. fri for gluten på et produkt, som altid er glutenfrit eller "vegansk" på produkter, som altid er veganske.

Grønne anprisninger
Grøn markedsføring bliver ofte meget generel, og det kan være vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, hvad betegnelserne dækker over. F.eks. ”lavet på vindenergi”, ”klimasmart”, ”miljørigtig”, eller ”bæredygtig emballage”.

Sundhedsanprisninger 
Især uspecifikke sundhedsanprisninger. Sundhedsanprisninger kan være en god og forbrugervenlig måde at fortælle om et sundhedsrelateret budskab, men producenten skal være opmærksom på, at en uspecifik sundhedsanprisning skal ledsages af en godkendt sundhedsanprisning og obligatoriske erklæringer. F.eks. kan et billede af en stærk kvinde ikke stå alene på emballagen, og det kan ord som ”detox”, ”clean” eller ”superfood” heller ikke.

Fælles for alle typer af anprisninger er, at der er fastsat regler for, hvornår man må anprise en vare, og hvornår man ikke må. Den ledsagende tekst på varen må aldrig love mere, end den kan holde – heller ikke bare antyde det.

Og billeder og tekst på emballagen skal stemme overens med varens indhold. Hvis ikke, så er der tale om ulovlig vildledning.

Det er virksomhedens ansvar, at reglerne overholdes, og virksomheden skal dokumentere, at alle oplysninger og påstande er korrekte.

I Varefakta er vi glade for klare regler, for med dem kan vi bedre hjælpe.

Hvilke anprisninger bliver accepteret, og hvilke gør erfaringsmæssigt ikke? Det kan man få mere at vide om på Varefaktas næste webinar – vi kalder det Croissant Talk – den 26. september, som netop handler om anprisninger.