Aldrig har det været mere usikkert at planlægge… for de største virksomheder afhængig af den geopolitiske udvikling, pandemier, krig i Europa osv. og for de mindste købmænd, hvis grundlag fra den ene dag til den anden kan ændres fundamentalt af en byrådsbeslutning om ændre en lokalplan, så der rundt om hjørnet kan bygges en ny discountbutik. 

”Navigating Uncertainty” er således også temaet for det såkaldte VL-Døgn den 31. maj, hvor 600-700 erhvervsledere mødes for at udveksle tanker om fremtiden. En fremtid med voldsomme udfordringer her og nu – og helt sikkert også udfordringer, som vi ikke kan forudsige i dag. Hvem ville for fem år siden have forudset corona’en og Ruslands angrebskrig mod Ukraine? Modsat: Hvem tænkte ikke allerede for fem år siden, at det på et eller andet tidspunkt måtte slutte for Aldi, Fakta og Irma? 

For den enkelte dagligvarebutik er det hverdag at stå op til udfordringer; en vandskade, pludselig sygdom i slagterafdelingen, et butikstyveri, en opsigelse forsinket levering af mejerivarerne, strømsvigt, besøg af fødevarekontrollen osv. osv. 

Det er alt sammen udfordringer, der kræver hurtige beslutninger og konsekvent ledelse på et oplyst grundlag, inddragelse af medarbejdere, hensyntagen til kunder, præcis kommunikation. 

Resultater 24/7 

På mange måder er udfordringerne for de lokale købmænd lig udfordringerne for de største virksomheders ledere. Derfor elsker de fleste købmænd at være købmænd; herre i eget hus, stort eller lille, med lokal forankring, respekt og anerkendelse. En del af den kritiske infrastruktur. Med synlige resultater 24/7. 

Det handler om købmandskab – og evnen til at planlægge på både kort og længere sigt. Om snarrådighed – en egenskab, som vi aldrig har haft mere brug for i hele det danske samfund. 

Lad os ikke skræmme 

Denne fortælling om købmandens rolle og position skal vi have mere frem i offentligheden, på uddannelsessteder, sociale medier osv. Og vi må ikke lade os skræmme, når medier som BT eller politikere som Enhedslistens Pelle Dragsted forsøger at lægge dagligvarehandlen for had, når årsregnskaber med overskud offentliggøres. 

For det første glemmer de at kigge på købmandens timeløn, at der (desværre) ofte også har været dårlige år, og at mange købmænd må leve med en konstant usikker fremtid, f.eks. afhængig af kommunale og konkurrenters beslutninger. 

For det andet: Det er ikke forbudt at tjene penge på salg af dagligvarer. Det er faktisk forudsætningen for en effektiv varedistribution fra jord til bord, og der er ifølge diverse prisanalyser ingen direkte sammenhæng mellem prispolitik og købmandens indtjening. Priserne på en gennemsnits-indkøbskurv i Rema 1000, Netto, Lidl og Cooop365 er stort de samme, men der er en kæmpe forskel på de enkelte kæders, butikkers og købmænds indtjening. 

Evnen til at gøre en forskel 

Den store forskel er nemlig evnen til at gøre en forskel; lokalt og ledelsesmæssigt. Så lønner indsatsen sig også i langt de fleste tilfælde. Selvfølgelig er det ikke uden betydning, hvad der står på facaden… men som oftest betyder beliggenheden og indholdet i form af sortiment og købmand med medarbejdere langt mere end bogstaver, tal og farver på facaden. 

Præcis som i politik – og i det helt store erhvervsliv. NOVO Nordisk er, hvad de producerer til fordel for diabetes-patienter, A.P. Møller er, hvad de transporterer konkurrencedygtigt og til tiden, LEGO er, hvad deres fantasi rækker til – og det er de i kraft af ledelser, der forstår at navigere i en yderst usikker samtid. Og fordi de også er gode købmænd!