Af Claus Bøgelund Nielsen, Vicedirektør, De Samvirkende Købmænd.

"Jeg har set det meste Og prøvet lidt af hvert"

Sådan lyder det i Thomas Helmigs "Dagen efter dagen derpå."

Sådan har jeg det med føljetonen om den manglende dåsepant i de tyske grænsehandelsbutikker her i dagene efter seneste udmelding om tysk dåsepant. Her har jeg set det meste og prøvet lidt af hvert! Tør vi tro på, at den er god nok denne gang?

21 år

Jeg har været med i samtlige 21 år siden eksporterklæringerne blev opfundet i 2003. Det har været "lige ved og næsten" minimum tre gange tidligere.

Første gang var 17. december 2004, hvor Connie Hedegaard var minister. Her fik jeg en mail fra en af Miljøministeriets embedsmænd. Hun havde netop talt med en kollega i det tyske miljøministerium, der bekræftede at eksporterklæringernes dage ville udløbe den 7. februar 2005. Sådan gik det som bekendt ikke.

Siden har flere dygtige og engagerede miljøministre dømt det pantfrie salg ude. Troels Lund Poulsen meddelte i februar 2009, at det ”inden udgangen af 2010” ville være slut med tyske dåser uden pant.

I juni 2015 var det Kirsten Brosbøls tur. Her lød det, at ”senest i 2018” ville det være slut med det pantfrie salg.

Vi har jublet hver eneste gang, men er også blevet skuffet lige så mange gange. Nu er det Magnus Heunickes tur. Og denne gang må den da være god nok, ikk’?

Der er nu vedtaget en såkaldt ”forordning.” En forordning er umiddelbart gældende i de enkelte medlemsstater. Den skal altså ikke gennem nationale parlamenter og omsættes til lokal lovgivning.

Teksten i forordningens artikel 50 siger klart, at der skal opkræves pant. Det virker heldigvis ret klart.

Betydningen

Der er en grund til, at de tyske grænsebutikker i 21 år har kæmpet for at undgå de samme regler som samtlige andre tyske butikker. Også de butikker, der ligger tæt op ad grænsen til Østrig, Frankrig, Holland, Belgien osv.

Opkrævning af pant vil få en betydning. De danske kunder i det helt nære område vil formentlig fortsat have en stor del af dagligvareindkøbene i Tyskland. Standardmomssatsen i Tyskland er 19 pct., men for de fleste fødevarer gælder en nedsat momssats på 7 pct.

Den nedsatte sats gælder for en bred vifte af fødevarer, herunder basale f.eks. brød, mælk, frugt og grøntsager. Det frister!

Jo længere væk fra den tyske grænse – desto sjældnere tager man turen til Tyskland, og jo færre dåser vil man købe med pant.

En vis andel af kunderne vælger formentlig endda at grænsehandle i dag for helt at undgå ”bøvlet” med pant. Skatteministeriet har f.eks. senest opgjort, at danskerne i 2022 købte for 755 mio. kr. sodavand i udlandet. Og det på trods af, at afgiften på sodavand blev afskaffet den 1. juli 2014.

Her må hovedparten formodes at vende hjem. Det er dog langtfra sikkert, at det samlede forbrug flytter med.

”Lagereffekten” er stor ved grænsehandel, så det samlede forbrug af øl og sodavand kan meget vel falde, hvis man ikke længere køber 25 rammer ad gangen i Tyskland.

Grænsehandel er på alle måder usundt. De kunder, der fortsat vælger at grænsehandle kan formentlig se ind i en mindre prisforhøjelse. De tyske grænsebutikker skal have ansvaret for at anskaffe pantautomater, afsætte plads til alle de tomme emballager, ansætte ”flaskedrenge” m/k, hyppig rengøring og vedligehold samt hvad deraf følger.

Enhver købmand ved, at den slags koster kassen.

Det kommer kunderne i de tyske grænsehandelsbutikker også til at betale for – hvis den altså er god nok denne gang!

Jeg tror på det – denne gang.