Coop har solgt ud af 157 års - og mange generationers - opsparing i fast ejendom. Coop har pantsat de resterende materielle værdier for at opnå adgang til bankfinansiering. Coops egenkapital er meget lille, og Coop vil ikke kunne betale hver sit, hvis kassen skal gøres op på den korte bane.

Leverandørerne er i klemme, og deres tilgodehavender på 4,7 mia. kr. er usikrede. Coop har samlet set ikke tjent penge på butiksdriften de seneste 20 år. Selv efter opsigelsen af 180 medarbejdere på hovedkontoret er Coop fortsat klart overbemandet i forhold til konkurrenterne. Coop driver sin virksomhed så dårligt, at man ikke betaler skat og derfor heller ikke bidrager til fælleskassen. 

Coop vil på nogle få år bruge 4 mia. kr. på det, de kalder ”Fremtidens Coop”. For at sætte tallet i relief besluttede jeg at undersøge, hvor lang tid det tager Coop at tjene 4 mia. kr. Det tager 20 år. Hvis man sammentæller alle resultaterne siden 2003 og til dato har Coop tjent 3,97 mia. kr.

Af disse 3,97 mia. kr. tjente Fakta 1,06 mia. kr. i perioden fra 2003 og indtil Fakta blev indlemmet i Coop i 2011. Og Irma tjente omkring 700 mio. kr., indtil Irma blev tvunget ind i Coop i 2012. I bedste fald tjente Coop selv omkring 2,2 mia. kr. i hele perioden fra 2003 – 2022. Jeg har ikke gidet tælle alle Coops ekstraordinære ejendomsindtægter ud af beregningen. Alene sidste år var det 600 mio. kr. Året før vistnok 300 mio. kr. Og tidligere store fortjenester på Sønderhøj i Viby ved Aarhus, Irma-grunden i Rødovre og meget andet. På tilsvarende vis burde udbyttet fra OK-Benzin regnes ud af Coops driftsindtjening.

Summen af kardemommen er, at Coop både på kort sigt og over en lang tidsperiode giver underskud og ikke kan formå at skabe positive driftsresultater i handlen med dagligvarer. Det er en katastrofe. 

Men nu kender vi regnskabstallene for 2022, og katastrofen er meget større end, hvad de mest pessimistiske ville have forudset og forudsagt. Coops eksistens er i alvorlig grad truet ikke blot på lang sigt, men også på kort sigt. Coop vakler. Inden længe vil vi vide, om Coop vælter.

Lad os se på de rå facts fra årsrapporten. Egenkapitalen er pr. 31.12.2022 opgjort til 2,94 mia. kr., et fald på knap 400 mio. kr., hvilket er overraskende, fordi topchef Kræn Østergaard Nielsen har bedyret, at Coops mursten er blevet mere værd, som begrunder opskrivningen af ejendommene, på trods af, at der er sket et massivt udsalg af ejendomme i løbet af 2022.

Man har også opskrevet værdien af kapitalandele i associerede selskaber. Disse ting overgås dog ved, at Coop har bogført 1,75 mia. kr. som værende værdien af deres IT-systemer. Det er klart, at IT-systemer har værdi i forhold til den daglige drift, men hvis eksistensen er truet, har IT-systemer jo ingen handelsværdi.

Den reelle egenkapital kan derfor være så lav som omkring 1,2 mia. kr. i en koncern med en omsætning på 40 mia. kr. Dette selvfølgelig under forudsætning af lødige vurderinger af varelagres kurans, rimelige og dækkende hensættelser, realistiske vurderinger af aktiver etc. Ellers er den lavere.

Coop har omsætningsaktiver på 5,3 mia. kr. og kortfristet gæld på 7,7 mia. kr. Hvis boet hurtigt skal gøres op, vil der være alvorlig underdækning. Coop har varelagre for 2,9 mia. kr., men skylder leverandørerne 4,7 mia. kr. Det er farligt i en koncern, som i årevis har bevist, at den ikke kan tjene penge.

Kræn Østergaard Nielsen siger, at Fremtidens Coop skal finansieres gennem driften, ejendomssalg og gæld. Butiksdriften gav sidste år et reelt underskud på mere end 1.500 mia. kr. Det er utænkeligt, at Coop kan bringe sig selv i plus selv indenfor en årrække. Ejendomssalget fortsætter, indtil krybben snart er tom. Og gældsætningen fortsætter, indtil max. på 1,8 mia. kr.

Lad os se på sammenhængene. Coop har i 2023 fortsat med at sælge ejendomme. Det er oplyst, at PensionDanmark overtager hovedkontoret i Albertslund, terminalerne i Brøndby og Hasselager ved Aarhus samt en brødfabrik og hele byudviklingsprojektet kaldet Albertslund Vest. Denne transaktion bidrager med en positiv indtjening i 2023 regnskabet. Det forlyder fra interne kilder, at Coop kommer til at betale en meget høj husleje for at få frigivet kortsigtet likviditet.

Coop har indenfor de seneste måneder solgt butikker i Vejle, Værløse, Hillerød og Gentofte via Blue Capital til såkaldte 10-mands K/S-selskaber. Alle med kendskab til ejendomsmarkedet fraråder at sælge fast ejendom på nuværende tidspunkt. Coop har nok desperat brug for likviditet.

Blue Capital offentliggør, at investorerne kan se frem til en forrentning på 13-15 pct., hvilket er usædvanligt og må bero på krav om et meget højt risikotillæg. Coop påtager sig typisk en 15-årig lejekontrakt, hvilket er modigt al den stund, at de nye koncepter er nye eller uprøvede og markedet stadig under forvandling. Hvis koncepterne ikke virker tilstrækkeligt effektivt på markedet eller der lokalt opstår en ikke-forventet ny konkurrencesituation, vil Coop skulle vælge mellem pest (lukning og hensættelse af enorme restforpligtelser) eller kolera (fortsat drift af håbløs ulønsom butik). Investorerne lokkes med, at projekterne er sikre, hvilket nærværende klumme i meget høj grad problematiserer. Coop amba har opgjort restforpligtelserne i leje- og leasingaftaler til 2,8 mia. kr. De har ingen dækning i Coop-regnskabet.

Bankgælden er baseret på sikkerhedsstillelse og alle selskaber i Coop (Holding, Danmark, Invest, Fakta og Hestehaven 51 i Odense) stiller som garant og selvskyldnerkautionist. Ejendomsselskabet Hestehaven stilles i sikkerhed for faciliteten, står der på side 109 i Coop ambas årsberetning. Der er stillet aktiver for 4,4 mia. kr. i sikkerhed til bankerne. Det betyder, at uanset hvordan udviklingen bliver i Coop, vil bankerne kunne komme ”tørskoede” i land. Bankerne kan tillade sig alene at fokusere på aktiverne og har ikke ”hånden på kogepladen” for så vidt angår driften af Coop.

Coop Danmarks ejer Coop amba kan i øvrigt hjælpe med ingenting. Det fordrer en lommeregner at finde ud af, at Coop amba har præsteret sit eget tab på over 150 mio. kr. i 2022. Dette tal kan kun identificeres ved at trække Coop Danmarks regnskabstal fra Coop ambas regnskabstal. Det koster således ca. 150 mio. kr. at drive Coop amba, Republica, Severin samt et væld af små og større selskaber.

Alt taler for, at Coop de kommende år vil præstere meget store driftstab. Huslejerne stiger voldsomt i sales & lease back projekterne, afskrivningerne blive meget høje og koncepterne skal lanceres på markedet.

Samtidig skærer Coop ikke i tilstrækkelig grad i de faste baglandsomkostninger. Det er oplyst, at Coop har opsagt 180 medarbejdere ud af 1600 medarbejdere. Kræn Østergaard siger, at der ikke er behov for yderligere tilpasninger.

Personaleopsigelserne skal sammenholdes med at den milliarddyre IT-investering skulle skabe mere effektiv styring og drift. Det skal sammenholdes med forenklingen af kædestrukturen fra 8 til 3 kæder. Det skal sammenholdes med lukningen af Fakta og Irma. De strukturelle forandringer skulle begrænse kompleksiteten.

På baggrund heraf er det både klart og tydeligt, at Coop burde skære meget dybere. Når Coop ikke skærer dybere må det skyldes manglende mod eller manglende økonomi. Det er dyrt at opsige yderligere 700 – 800 medarbejdere, og måske har man ikke råd. Eller måske er der så stor modstand i organisationen, at direktionen ikke tør tage yderligere skridt. I begge tilfælde vil medarbejderne selvfølgelig selv søge imod udgangen. De bedste først og de dårligste til sidst. Coop sparer fratrædelsesomkostningerne og må til gengæld leve med at afgangen sker uden styring og helt tilfældig.

Jeg mener, at situationen er alvorlig. Mest alvorlig for leverandørerne, som ikke bør sove roligt om natten. Leverandørerne har som nævnt for 4,7 mia. kr. til gode og sammen med de private borgere og forbrugere som har overladt penge i forudbetaling til Coop, må de anses som i fare. Borgerne kan og bør hurtigt hæve deres tilgodehavender og derved sikre sig imod tab i privatøkonomien. Det kan leverandørerne ikke. Der kræver indsatser og initiativer, som bør planlægges nu, og hvis jeg var leverandør ville jeg være meget opmærksom på de indikatorer, man kan læse ud af Coop forretningsførelse, og så ville jeg lave min egen handlingsplan på 10 punkter, som kunne begrænse mit tab.