Eurospars købmand i Tønder er 25-årige Karim Niazi. Hans tre år ældre bror driver Spar i Skanderborg. Begge butikker er ejet af Dagrofa.
Ingen af dem kunne tænke sig at lave andet, og det er ikke helt tilfældigt.
De har nemlig næsten fået købmandsskabet ind med modermælken, da de som børn arbejdede i forældrenes butik i det nordlige Afghanistan.
- Jeg tror, jeg ville blive sindssyg, hvis jeg vågnede en morgen og ikke skulle på arbejde i butikken. Købmandsjobbet er mit liv og min hverdag. Det sidder i kroppen fra min barndom i Afghanistan. Jeg elsker kunder og handel, siger Ruhullah Niazi.
- Jeg holder meget af at møde andre mennesker og at snakke med dem. Som købmand bruger man en stor del af sin arbejdstid på kunderne, siger Karim, der lige nu er på jagt efter nyt job.
Butikken i Tønder, hvor han er konstitueret købmand, lukker nemlig 30. april.
- Men jeg har allerede
aftale om flere samtaler in
den for branchen, fortæller Karim, der ikke er bekymret
for, om han finder noget.
- Hvis man ikke markedsfører sine varer i en butik, sælger man ikke noget. Sådan er det også, når man skal sælge sig selv, siger Karim.
Passede butik hver eftermiddag
De to brødre er født i Afghanistans hovedstad Kabul, men de var ikke ret gamle,
da de flyttede til det nordlige
Afghanistan, tæt på grænsen til Usbekistan. Her åbnede forældrene en butik i et
ambassadekvarter, hvor kunderne havde penge nok.
- Men de brugte dem alle sammen først på måneden,
så ind til de fik løn igen,
skulle det, de købte, skrives. Da kunderne på et tidspunkt
flygtede ud af landet, fik vi
ikke vores penge, fortæller Karim.
Faren arbejdede for det afghanske sikkerhedspoliti, og Karim og Ruhullahs ældste bror havde ansvar for butikken, der var døgnåben.
- Men vi passede butikken om eftermiddagen, når vi kom fra skole. Vi boede ved siden af butikken, og var vi lige hjemme, kom kunderne bare og bankede på, fortæller Ruhullah og Karim supplerer:
- På mange måder mindede det om at have en butik i dag i Danmark, men der var den gang ikke nær så mange regler som her.
Taleban styrede alt
Butikken gik rigtigt godt,
ind til Taleban fik magten i området. Så flygtede alle
ambassademedarbejderne, og drengenes far var også
nødt til at flygte ud af landet.
- Den tid var et Helvede. Taleban bestemte alt. Var man ude, når der var bøn, kunne man godt risikere at blive sendt til moskeen til den samme bøn tre gange, siger Ruhullah.
Drengenes søster nåede kun at gå i skole et halvt år. Da Taleban kom til magten, var det slut for hende.
- Kvinder skulle være glade for, at de bare kunne få lov at trække vejret. Vi drenge gik i skole, men vi vidste aldrig, om skolen blev bombet, eller om man overhovedet kom levende hjem igen, siger Ruhullah.
- Taleban lagde bomber ved brønden, og en mand, der skulle hente vand, blev sprunget i luften. Vi var bange og måtte nogle gange gemme os i kælderen, siger Karim.
Resten af familien boede i Afghanistan et halvt års
tid, efter at faren var flygtet,
så lykkedes det moren og de syv børn at komme til Pakistan.
- I dag tager turen til Pakistan vel 10 timer i bil, men vi brugte to dage med skiftende transportmidler, for vejene var ødelagte. Til hest, på æsler og gående, fortæller Ruhullah.
Ti-tal i fagprøve
I 2002 kom de så til Danmark og blev forenet med deres far i Tinglev i Sønderjylland.
- Det har kun været en god oplevelse at komme til Danmark, og vi blev taget godt i mod. Det er helt sikkert en fordel at komme til en lille by, hvor alle kender alle, og man spiller fodbold med hinanden, siger Ruhullah og tilføjer, at det dog er som at blive født på ny, når man skal lære det hele forfra.
- Det var svært at lære dansk, men jeg har altid
været flittig. Det gav mig et
ti-tal ved min fagprøve, siger Karim, der ved afslutningen
på handelsskolen fik Frøs
Herreds legat, fordi han var "velforberedt, vidensøgende, positiv og en god kammerat".
Som lille ville Karim være politibetjent, men den drøm
blev hurtigt afløst af ideen
om at få arbejde i en butik. Og efter handelsskolen var
det ikke svært ved at finde
en praktikplads.
- Jeg var i en uges praktik i Aktiv Super i Tønder, mens jeg gik på Handelsskolen.
Efter den uge fik jeg tilbud
om at komme i lære der, siger han.
Karim har siden blandt
andet arbejdet som frugt og grøntansvarlig i SuperBest Risskov, inden han kom til Tønder som souschef. Dengang var Ruhullah købmand i butikken.
På kursus i Dagrofa-regi
Ruhullah blev som teenager ungarbejder i Aktiv Super i
Tønder og fik hurtigt mere
og mere ansvar. Inden længe
var han souschef og fik køb
mandsuddannelsen gennem kurser i Dagrofa-regi.
- Jeg har hele tiden oplevet god opbakning fra både medarbejdere og fra kunder, siger Ruhullah, der ikke er stødt ind i racisme.
- Jeg ved jo ikke, hvad folk tænker, men når man
passer sit arbejde, er flittig
og opfører sig ordentligt, får man noget positivt igen, siger Ruhullah, der endte med at blive købmand i butikken.
Men i februar fik han be
sked på, at den skulle lukke.
- Der gik kun nogle få dage, så blev jeg kontaktet af min tidligere regionschef, der var blevet regionschef i det midtjyske. Han tilbød mig jobbet i Skanderborg. Her er jeg også blevet taget godt i mod, selv om vi selvfølgelig lige skulle lære hinanden at kende. Kunderne
var lidt skeptiske, da vi flyt
tede rundt butikken, fordi de skulle ændres fra Eurospar til Spar. Men da vi var fær
dige, fik jeg blomster af en
kunde, smiler Ruhullah, der understreger, at han ikke kan have succes i en butik uden medarbejdernes hjælp.
På et tidspunkt ud i fremtiden ønsker brødrene at få deres egen butik.
- Vi har snakket om, at vi skal have en butik sammen, siger Ruhullah.
" Vi drenge gik i skole, men vi vidste aldrig, om skolen blev bombet, eller om man overhovedet kom levende hjem igen "
RUHULLAH NIAZI, KØBMAND
" Taleban lagde bomber ved brønden, og en mand, der skulle hente vand, blev sprunget i luften. "
KARIM NIAZI, KØBMAND