Spar åbner butik nummer 143

Dagrofa 12. nov 2024 -
This describes the image
Souschef Kathrine Andersen trimmer hylderne i Spar Sønderris inden åbningen på torsdag den 14. november. Foto: Dagrofa
  • Spar Sønderris tager imod kunderne torsdag den 14. november.

     

Spar åbner butik nummer 143 og nummer 10 i år, når snoren klippes i Sønderris på torsdag.

Sønderris, en forstad til Esbjerg, får dermed et nyt og moderne supermarked i lokaler, hvor der tidligere har været en Rema 1000.

Peter Pultz står i spidsen, og han har knoklet i ugevis for at få butikken klar.

Både kvalitet og discount

Købmanden kommer med solid erfaring fra dagligvarehandlen, og han ser frem til at markedsføre Spar's særlige kombination af kvalitet og nærhed i lokalområdet.

- Vi glæder os virkelig til at åbne på torsdag. Vi er taknemmelige over den modtagelse, vi har fået, både på sociale medier, og når vi har mødt folk. Mange har givet udtryk for, at de savner de indkøbsmuligheder, vi står for. Vi vil tilbyde nærvær og god kundeservice og glæder os til at være hele Sønderris' lokale supermarked, hvor man kan finde alt fra kendte mærkevarer over basisvarer til discountpriser, fortæller købmand Peter Pultz.

Frokost-fristelser

Kunderne vil opleve et supermarked, der fremstår nyt og moderne med en omfattende frugt- og grøntafdeling fyldt med danske varer og økologi. Der er også delikatesseafdeling med bud på lette måltidsløsninger og et indbydende bagerområde. I alle afdelinger af supermarkedet kan man finde et bredt udvalg af danske varer til lave priser, og i Gul pris-sortimentet prismatches varerne med Netto's.

På åbningsdagen den 14. november vil der være kaffe, morgenbrød og smagsprøver til de fremmødte fra kl. 8.30.

Opdateret 13. nov 2024