Ny Spar i Sønderris får lokal ildsjæl som købmand
-
I Sønderris i udkanten af Esbjerg åbner Spar en ny butik med ambition om stærke lokale relationer.
I løbet af november slår Peter Pultz dørene op som ny købmand i de gamle Rema 1000-lokaler i Sønderris.
Med Peter Pultz får Sønderris en erfaren Spar-købmand, men også en lokal ildsjæl der bor i lokalområdet og lægger vægt på, at der opbygges stærke lokale relationer.
- Vi vil tilbyde nærvær og god kundeservice og glæder os til at være hele Sønderris' lokale supermarked, hvor man kan finde alt fra kendte mærkevarer til basisvarer til discountpriser. Vores butik skal være stedet, hvor kunderne kan få både den gode pris og det store udvalg – med ekstra fokus på friske varer og et unikt sortiment af specialvarer.
Kædedirektør i Spar, Esben Keller, er glad for åbningen - Det er en stor glæde at kunne åbne SPAR Sønderris og give lokalområdet et moderne supermarked, der både rummer høj kvalitet og en stærk lokal forankring. Med Peter Pultz som købmand får Sønderris en dedikeret leder, der virkelig brænder for at skabe en butik, hvor både kvalitet og service er i højsædet. Vi ser frem til, at SPAR Sønderris bliver en værdifuld del af lokalsamfundet og et naturligt førstevalg for kunderne.
Butikken er i lokaler, som Rema 1000 købte efter Aldi trak sig fra Danmark, men som Rema 1000 senere videresolgte. Spar er med ni butiksåbninger i 2024 nu oppe på 143 butikker rundt om i Danmark