Stabilt milliardoverskud i Dagrofas norske ejer

Dagrofa 31. mar 2017 -
This describes the image
Foto: NorgesGruppen

Det er til at forstå, at Dagrofas største ejer NorgesGruppen kan leve med store underskud i sit danske detaileventyr.

Den norske markedsleder har netop fremlagt regnskabstal for 2016, og de viser fremgang på stort set alle linjer.

Omsætningen steg med små 4 mia. norske kr. til 80,2 mia. norske kr., svarende til 65 mia. kr., men driftsresultatet langt mindre fra 3,17 til 3,27 mia. af de svækkede norske kr. Det svarer til 2,65 mia. kr. - altså i Dansk Supermarked-klassen.

Tilbage på bundlinjen står der 2,47 mia. norske kr.

I Norge oplever man lige som her i landet, at konkurrencen er voksende om de måltider, som nordmændene lige som vi oftere køber via andre kanaler. Og på den baggrund er der tilfredshed med årets overskud.

- Dagligvarebutikkerne oplever øget konkurrence fra andre markedskanaler som mad på farten, udespisning, specialbutikker og nethandel. Så at vores resultatudvikling i 2016 er så god, er en stor anerkendelse for det arbejde, der gøres i butikkerne hver dag, siger koncernchef i NorgesGruppen, Runar Hollevik.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?