Spar Borup vinder kædens interne konkurrence i økologi

Dagrofa 25. maj 2023 -
This describes the image
Dette års vindere af DM i Økologi blev Spar Borup. Her ses vinderne Knud Laustsen, Jesper Laustsen og Dennis Laustsen, der udover at være hhv. far og sønner alle er købmænd i Spar Borup. Foto: Dagrofa
  • Igen i år har Spar afholdt DM i Økologi, hvor alle kædens butikker har kæmpet for at øge salget. Økologi rummer stort potentiale i kædens butikker.

Skrevet af: Søren Tougaard

Over fire uger fra uge 16 til uge 19 har alle Spar-butikker konkurreret om at blive kædens bedste inden for økologi.

Her skiller Spar Borup sig ud som en butik, der har udvist enestående engagement og initiativ for at fremme salget af økologiske produkter. Butikken har imponeret med deres innovative tiltag, herunder aktive fremvisning af økologiske kødpakker, strategisk placering af økologiske produkter i hele butikken samt oprettelse af flere Facebook-opslag, der sætter fokus på økologiske varegrupper.

Derudover har de været værter for smagningsevents, hvor kunderne har haft mulighed for at opleve de lækre økologiske varer.

- Vi er ekstremt stolte i Spar Borup, og alle vores medarbejdere har ydet en enestående præstation og udvist et imponerende engagement i at fremme økologisalget. Jeg synes virkelig, vi i hele butikken har omfavnet kampagnen, og det har vores kunder kvitteret positivt for – det er jeg rigtig glad for, udtaler Dennis Laustsen, købmand i Spar Borup.

Spar valgte desuden at afholde en mindre elevkonkurrence, hvor butikselever landet over skulle sætte fokus på de økologiske mejeriprodukter. Her oplevede tre butikker en betydelig stigning i salget af deres økologiske mejeriprodukter. Sofie Sabrina Nielsen fra Spar Høng, Markus Pedersen fra Spar Sdr. Nærå og Silas Konradsen fra Spar Klitmøller blev alle kåret som vindere af Spars elevkonkurrence.

Stort øko-potentiale

Der er blevet kæmpet intenst med at få de økologiske varer frem i samtlige af kædens butikker for at vise kunderne, at Spar har et bredt udvalg af økologiske varer til fornuftige priser.

En af de produktserier, der har været det naturlige omdrejningspunkt igennem kampagneperioden har været Dagrofas eget brand, Grøn Balance.

- Vi arbejder løbende med at udvikle og synliggøre Grøn Balance brandet, derfor er det skønt at se Spar butikkerne og ikke mindst vores kunder bakker så flot op om initiativet. For er der et sted, vi kan gøre vores kunder mere opmærksomme på de mange gode produkter i vores Grøn Balance serie – så er det i butikken, siger private label chef i Dagrofa, Steffen Winther.

Økologi er et område med stort potentiale, og Spar-kæden har set en stigende interesse fra deres kunder.

Som en del af Dagrofas ambitiøse CSR-strategi stræbes efter at øge salget af økologiske fødevarer med 10 pct. årligt fra 2021 til 2024 i både foodservice og detailhandel.

- Vi sætter fokus på økologi, fordi vi kan se en efterspørgsel på økologiske varer blandt vores kunder i Spar, siger kædens kommercielle chef Kim Scheuer Nielsen.

Opdateret 25. maj 2023