Solcreme og isterninger storsælger i Dagrofa

Dagrofa 30. maj 2018 -
This describes the image
Illustration: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Søren Tougaard

Alle Dagrofas kæder, Meny, Spar, Min Købmand og Let-køb, har kunnet mærke, at sommeren er kommet tidligt i år.

Ifølge Maria Noel, kommunikationsmedarbejder i Dagrofa, har koncernens butikker haft en fremgang på alle sommerkategorier.

– Vi kan se på salgstallene, at den dejlige solskin for eksempel er blevet brugt på at grille. Salget af grillkul er nemlig steget med hele 43 pct.

Samtidig ser vi en fordobling på salget af koldskål, som også er en af vores helt store sommervarer, siger Maria Noel.

Og lidt ekstra nedkøling har Dagrofas kunder også haft behov for i varmen.

- Vores salg af isterninger er steget med intet mindre end 71 pct. i forhold til maj 2017. Samtidig kan vi se, at det ikke bare har været varmt, men også solrigt. Kunderne i Meny, Spar, Min Købmand og Let-køb har været så fornuftige at putte lidt ekstra solcreme i indkøbsvognen, hvor vi ser en stigning på 78 pct, siger kommunikationsmedarbejderen i Dagrofa.

Opdateret 10. nov 2020