Slut med truede ål i kølediske hos Meny

Dagrofa 1. dec 2023 -
This describes the image
Slut med ål i køledisken hos Meny. Foto: Flemming Effersøe
  • Meny har strammet garnet om fiskehandlere i Meny-butikker

Det er slut med at fiske ål op fra køledisken i Meny. Supermarkedskæden har strammet garnet om sine fiskehandlere, så det nu er endegyldigt slut med at sælge ål.

Det sker efter kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, som har kaldt salget for ”chokerende”.

Kritikken har ramt Meny, da bestanden af ung-ål ved de europæiske kyster siden 1980 er faldet med 98 procent. Ålen er derfor rødlistet, hvilket vil sige, at det er en dyreart, der er i risiko for at uddø.

Ritzau har gengivet et skriftligt svar fra Dagrofa til Radio 4 med forklaring om, at Meny består af både Dagrofa-ejede butikker og af selvstændige købmænd, som for manges vedkommende bruger eksterne fiskehandlere i deres butikker. 

- Det er flere år siden, at vi fra centralt hold stoppede med at sælge ål til butikkerne, og nu har vi altså valgt, at alle butikker i Meny skal stoppe med salg af ål, fremgår det svaret.

Andre dagligvarekæder har droppet salget af ål i over ti år.

Også i forhold til salget af levede hummere har der været rejst kritik af visse Meny-butikker.

Selv om koncernen, som består af mange selvstændige købmænd med stor frihedsgrad til selv at sammensætte sortimentet, blev de tidligere i år enige om at stoppe salget af levende hummere fra begyndelsen af august. 

Den nyhed bragte dagbladet B.T tilbage i marts.

Den beslutning er muligvis blev modnet gennem et digert ansvarlighedsværk, som købmændenes brancheforening, DSK, hvert år opdaterer med fokus på mulige handlinger på ansvarlighedsområdet. Her har salget af levende hummer været mærket med faresignal som følge af dyrevelfærdsdebatten.

Og nu er foden altså også sat ned for salget af ål.
 

Opdateret 1. dec 2023