Ny engros-butik har fået et pift af detail

Dagrofa 9. dec 2019 -
This describes the image
Dagrofa Foodservice butikschef Allan Winther Jensen Silkeborg|Dagrofa Foodservice butik Cash and carry Silkeborg||Dagrofa Foodservice Silkeborg|Dagrofa Foodservice Silkeborg Lager Butikschef Allan Winther Jensen har en lang karriere i Føtex bag sig. Han har været i praktik i flere S-Engros-butikker, inden han kom til Silkeborg. Som noget nyt i cash & carry-butikken er der gulvfrysere for at inspirere kunderne til at købe nyt og an

Reolerne er lave, vejviserskiltene store og tydelige, gangene brede og der er højt til loftet.

Alt i alt giver Dagrofa Foodservices nye cash & carry-butik i Silkeborg et meget lyst og overskueligt første indtryk.

Mens store kasser på hylderne og tårnhøje reoler med paller langs væggene fortæller, at kunderne ikke kun kommer i butikken for at købe ind til en enkelt husholdning, giver udpakkede kolonialvarer i familiestørrelse på de kun 160 cm høje reoler til gengæld indtryk af detailbutik.

- Butikken adskiller sig væsentligt fra vores andre butikker. Vi har i indretningen forsøgt at give den et pift af detail, forklarer kædedirektør siden juni i år, Claus Jæger Nørbjerg, der netop har klippet snoren til den nye butik.

- Vi vil gerne inspirere vores kunder til at prøve noget andet, end de plejer. Derfor har vi også for første gang installeret gulvfrysere, så kunderne lettere kan se, hvad vi har. Vi har grundlæggende de samme varer som i detailhandlen; her har vi bare en anden relation til kunderne, der ikke er slutbrugere, siger Claus Jæger Nørbjerg.

I de andre af kædens butikker skal kunderne hente varerne i et stort fryserum.

- De kan dog også gå ind i fryserummet her - eller tage de store kasser udefra gennem skabslåger, fortæller direktøren.

Han tilføjer, at det giver personalet lidt ekstraarbejde, når gulvfryserne hele tiden skal fylde op. Der kan nemlig ikke være ret mange af de store kasser i en detailfryser.

[caption id="attachment_83764" align="alignnone" width="696"]Dagrofa Foodservice butik Cash and carry Silkeborg Foodservice Dagrofa åbnede i Silkeborg den 28. november som den første af 30 S-Engros-butikker med det nye navn. Den ligger mellem Netto og SuperBrugsen og vil gerne være kendt blandt virksomhederne i byen. Foto: Helle-Karin Helstrand.[/caption]

Reoler fra Meny

- Vores tættere samarbejde med Dagrofas detaildel betyder, at vi har trukket på Dagrofas ejendomsudviklingsafdeling, og faktisk er reolerne hentet fra Meny, fortæller Claus Jæger Nørbjerg.

Butikken er bygget op i en hal, der tidligere husede engrosvirksomheden Gartnergården.

- Det er et par år siden, at Dagrofa fik en aftale om at rykke ind i Gartnergården og ejeren, Peter Andersen, er nu ansat som konsulent. Han har en relation til mange af vores potentielle kunder og kender lokalmiljøet, siger Claus Jæger Nørbjerg.

Det lokale islæt er vigtigt for butikken, hvilket blandt andet betyder, at de ansatte kommer fra lokalområdet.

- Vi sælger også en del lokale produkter som Them Ost og Kastbjerg Is, fortæller han.

Butikken, der er 1700 kvm. stor, er nummer 30 i rækken af butikker, der fra nytår skifter navn fra S-Engros til Dagrofa Foodservice. Butikken i Silkeborg er således den første, der får det nye navn.

- Navneskiftet fra S-Engros er et led i Dagrofas overordnede strategi #Stærkeresammen, og Catering Engros får samme navn. Det betyder #sammenomkunden” for os - eller at de to forretningsben i højere grad skal samarbejde om kunderne, siger kædedirektøren.

[caption id="attachment_83767" align="alignnone" width="696"]Dagrofa Foodservice Silkeborg Flere områder i butikken er inspireret af detailhandlen. Eksempelvis er de lave hylder hentet fra Meny. Skiltningen er ny og skal gøre det endnu lettere at finde rundt. Foto: Helle-Karin Helstrand.[/caption]

Besøgt flere hundrede kunder

Mens butikschef Allan Winther Jensen, der har en lang karriere i Føtex bag sig, regionschef for Dagrofa Foodservice-butikkerne i syd, Morten Møller, og Dagrofas ejendomsudviklingsafdeling har bygget butikken op med inspiration fra kædekontoret og Claus Jæger Nørbjerg, har et andet team bestående af butikkens souschef, Jesper Christiansen, Peter Andersen og en række konsulenter fra vores cateringsforretning været på besøg hos potentielle kunder.

- De har besøgt flere end 200 nuværende og potentielle kunder for at fortælle om de nye muligheder, de får med butikken. Nogle af dem er i dag kunder i vores butikker i Herning, Viborg og Aarhus, ligesom en del i dag får leveret varer. Målet er på lang sigt, at kunder fra vores udkørende forretning også skal handle i vores butikker og omvendt, siger Claus Jæger Nørbjerg.

Kædedirektøren vil ikke sætte tal på forventningen til omsætningen i den nye butik, men han tror på, at den hurtigt er oppe i de forventede omdrejninger.

- Det er den eneste cash & carry-butik i Silkeborg, og vi ser et kæmpe potentiale her. Vores cateringkunder har længe efterspurgt et sted, der kunne supplere de varer, vi leverer til dem. Vi åbnede for nogle år siden en butik i Holstebro, og vi ved godt, at det kan tage år at komme godt i gang. Men i Silkeborg er der - blandt andet på grund af turismen - mange ishuse, små cafeer og restauranter, så det skal nok gå hurtigt, siger han.

Han satser på, at butikken også kan tiltrække andre kunder i liberale erhverv.

- Det har vi ikke gjort så meget ud af, men det er logisk at også revisoren, advokatfirmaet og mekanikeren henter mad til kantinen her. Vi sælger også sådan noget som gaveæsker, siger han.

[caption id="attachment_83769" align="alignnone" width="688"]Dagrofa Foodservice Silkeborg Lager Langs væggene er der lagerplads helt op i loftshøjde. Det gør hverdagen lettere for medarbejderne. Foto: Helle-Karin Helstrand.[/caption]

Inspireret af andre brancher

Claus Jæger Nørbjerg kom til Dagrofa i sommer som ny kædedirektør efter Thomas Nielsen. I rygsækken har han 14 år i VVS-engrosbutikskæden Sanistål, der fungerer i samme rammer som Dagrofa Foodservice. Han er uddannet i Coop-systemet og har mange års detailledererfaring fra Kvickly.

- Med mig fra Sanistål har jeg blandt andet ideen om en kundeø/kundeområde, siger han og henviser til et område i butikken, hvor kunderne kan sidde med en kop kaffe fra kaffemaskinen.

- De andre butikker har også en kaffemaskine, men den er ved udgangen. Vi vil gerne have, at folk bliver i butikken; her kan de sidde sammen med andre kunder eller en medarbejder og hente inspiration, siger kædedirektøren.

Opdateret 10. nov 2020