Nørderi og nostalgi i det gamle bryghus

Dagrofa 14. feb 2017 -
|||||||||| Foto: Helle-Karin Helstrand||||Carlsbergs specialist i ølbrygning og ølhistorie, ølnørd Bjarke Bundgaard, viser rundt i de gamle kældre||||Kategoriindkøber i Dagrofa, John Hesselbjerg Foto: helle-Karin Helstrand||

Med udsigt til store kraner og bygningsarbejdere, der har travlt med at skabe den nye Carlsberg Byen, står stadig resterne af Gamle Carlsberg. Her bryggede IC Jacobsen de første undergærede, bajerske øl og revolutionerede den danske ølproduktion for 170 år siden.

Duften af øl blander sig stadig med lyde og lugte fra bryggerhestenes stald. Ølproduktionen på stedet bliver dog kun til et par millioner liter øl om året, og hestene står der til glæde for turisterne – både på bryggeriet og i det centrale København, hvor de kan opleves, når de kommer med øl til en række barer.

Gammel Carlsberg er i dag besøgscenter, og den store ølproduktion sker blandt andet i Fredericia.

Skal fordobles

I dag er en flok Meny-købmænd fra 30 østdanske butikker på besøg sammen med deres øl-ansvarlige. De skal lære mere om specialøl, og om hvordan placering af øl i butikken kan skabe mersalg.

- Baggrunden for det, vi kalder Meny Ølskole, er, at vi med udgangspunkt i etnografiske studier kan fortælle en hel del om, hvordan shopperen bevæger sig rundt i butikken, og hvad han eller hun lægger vægt på, når hun køber specialøl, fortæller Tina Alstrøm, der er Channel Marketing Director i Carlsberg.

Specialøl udgør i dag, målt på værdi, ca. 15 pct. af hele ølkategorien, og ifølge Carlsberg er målet at nå 30 pct. i 2020.

- I de store byer er forbruget af specialøl steget med 10 pct. de seneste år, fordi folk igen køber øl til maden - især i weekenden. Kategorien vokser også i udkanten af landet, men det går lidt langsommere, fortæller hun.

Deler specialøl op i to grupper

Carlsberg har intensiveret samarbejdet med bl.a. Meny-kæden og har i 2016 som en del af en større specialøls-indsats bygget en del specialøls-afdelinger om.

- Vi ved fra vores studier, at kunder har brug for, at specialøl er delt op i lyse og mørke øl, og at de har brug for at vide, hvilken øl de skal vælge til en bestemt type mad. Derfor hjælper vi butikkerne med at dele afdelingerne op i de to typer specialøl og informerer nu på hyldeforkanterne om, hvad den enkelte øl passer til, siger Tina Alstrøm og bliver suppleret af kategoriindkøber i Dagrofa, John Hesselbjerg.

[caption id="attachment_57455" align="aligncenter" width="2000"] Kategoriindkøber i Dagrofa, John Hesselbjerg
Foto: helle-Karin Helstrand[/caption]

- Vi kan mærke den stigende interesse for specialøl i butikkerne, og at kunderne er villige til at betale lidt mere for en speciel øl. Købmændene kan helt sikkert sælge flere specialøl, når de ved mere om produkterne og kan guide kunderne til at vælge den øl, der passer til maden, derfor er skolen en god idé. Både kurser og opdeling af afdelingen er et tilbud til butikkerne, siger han.

Specialøl giver mersalg

I de butikker, hvor afdelingerne er bygget om, er der ifølge Dagrofa sket en tocifret vækst i både omsætning og avance på specialøl, når man sammenligner med kædens andre butikker.

- Vi kan også konstatere, at kunder, der køber specialøl, kommer ud af butikken med en større kurv, fortæller Brand Manager i Carlsberg, Frederic Viking.

Når en kurv uden øl er indeks 100, er der varer udover øl til indeks 139, når kunden køber almindelige øl, og til indeks 157, når kunden lægger specialøl i kurven. Det viser tal fra GfK ifølge Carlsberg.

- Så udover den gode avance, der er på specialøl, giver det også et mersalg, når vi kan vejlede kunderne bedre og dermed inspirere dem til at købe specialøl, siger han.

Carlsbergs specialist i ølbrygning og ølhistorie, ølnørd Bjarke Bundgaard, gennemgår under kurset øllets historie og kan berette om, hvor de forskellige typer historisk set kommer fra. Han kan også fortælle alt om, hvad der er vigtigt, når man brygger øl – lige fra vandets beskaffenhed til de forskellige typer gær.

[caption id="attachment_57451" align="aligncenter" width="2000"] Carlsbergs specialist i ølbrygning og ølhistorie, ølnørd Bjarke Bundgaard, viser rundt i de gamle kældre[/caption]

Men så er det også blevet tid til en rundvisning på det gamle bryggeri – og til en smagsprøve.

Opdateret 10. nov 2020