Meny Skalborg er kåret til Årets Læreplads 2017
Meny Skalborg blev forleden kåret som Årets Læreplads 2017, da Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier uddelte prisen i København.
Seks gourmetslagterlærlinge havde indstillet slagterafdelingen og ikke mindst deres mester Thor Bak.
- Jeg er utrolig glad og benovet over, at de unge mennesker har valgt at indstille mig. Jeg elsker at arbejde med elever, da de kommer med en god energi og en frisk tilgang til tingene, som helt sikkert giver stor værdi til Meny Skalborg, siger Thor Bak.
Indstillingen var sket på baggrund af Thor Baks store drive og engagement, men også det faktum, at eleverne får lov at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor faget, mens de også får lov at dygtiggøre indenfor områder, der ellers ikke er krav om på uddannelsen. Alle seks elever tager deres hovedforløb for Tech College i Aalborg.
I alt havde 392 elever og lærlinge fordelt på 22 erhvervsskoler i landet indstillet deres praktikplads til konkurrencen. Blandt de tre nominerede var også Grundfos i Bjerringbro og Au2fi x i Østermarie.