"Du skal lige være opmærksom på, at det ikke er den Meny, du møder, når du kommer ud fra stationen. Du skal gå 400 meter længere op ad Jægersborgs Allé," siger købmand Henrik Aagaard, da vi aftaler, at Dansk Handelsblad skal kigge forbi.

Og de to Meny'er på Jægersborgs Allé er ikke områdets eneste repræsentanter for Dagrofas supermarkedskæde. På Ordrupvej, godt en km derfra, ligger endnu én, og knap fire km mod syd ligger Meny i Rotunden med postnummer Hellerup.

- Vi er konkolleger, og vi har alle fokus på mad. Men selvom vi driver butik efter samme koncept, har vi hver især sat vores personlige præg på butikkerne. Fordelen ved at være i samme kæde er, at jeg nogenlunde kan følge, hvordan det går for de andre; så ved jeg, hvornår vi skal spidse blyanten en ekstra gang. Det havde jeg ikke mulighed for, hvis det var andre koncerner, siger Henrik Aagaard.

Han tilføjer, at han selv gør meget ud af at markedsføre hverdagsvarer, mens andre måske har fokus på specialiteter i den lokale markedsføring.

- Godt nok ligger vi i et smørhul, hvor folk har mange penge. Men der er en årsag til, at de har penge: De holder godt fast på dem. Det betyder også, at vores kunder er meget bevidste om prisen. Vi har masser af specialiteter; ikke mindst i vores delikatesse-, fiske og slagterdisk, og jeg ville gerne have mange flere. Men det levner de 1250 kvm salgsareal ikke plads til, og udvide kan vi ikke, siger han.

Solen er fjenden

Kundekurven er i gennemsnit 185 kr., og mange kunder er +60 år. - De ældre kunder kommer flere gange om ugen. Salget er større i weekenden, men vi er godt med først på ugen, siger Henrik Aagaard.

Hans værste fjende er godt vejr, så falder salget nemlig.

- Mange af vores kunder har sommerhus, og skinner solen fredag, går turen til sommerhuset. Det taber vi 10 pct. på, siger han.

Sidste år var Dagrofas Meny på vejen under ombygning, hvilket gav en god vækst til Henrik Aagaard.

Den taber han selvfølgelig lidt af nu. Men en sammenligning med 2017 giver indeks 104 på omsætning.

- Og det er jeg rigtigt godt tilfreds med, siger han.

Han har selv netop afsluttet en ombygning af bager og kiosk i forområdet til ca. 0,6 mio. kr. For ni år siden byggede han hele butikken om for 13 mio. kr.

- Når jeg bygger om, er det for egen regning, mens Dagrofa står for ombygningen hos min konkollega. Det er mange penge, men jeg er stolt over at have videreudviklet min butik til det, den er i dag. Når det er min egen pengepung, der skal tages af, giver det måske også en anden ejerfornemmelse, siger købmanden.

Mens områdets andre Meny'er har en aftale med Lagkagehuset, har Henrik Aagaard valgt at arbejde sammen med restaurant Gilleleje Havn, der leverer rugbrød og flødeboller, og konditorkæden Taffelbay.

Derudover supplerer butikken med lidt bakeoff.

- Det er jo også en måde at differentiere sig på. Da vi skulle bygge om, overvejede jeg, om bagerkonceptet skulle være anderledes, men eftersom vi øger omsætningen i bagerafdelingen konstant, var der ingen grund til at ændre konceptet, siger han.

Øger sin omsætning

Meny er ikke helt alene i den nordlige Københavnerforstad. Coop har en Irma og en Fakta på hver sin side af alleen mellem de to Meny'er på Jægersborgs Allé. Derudover er der en del take away-butikker og en slagter, der også sælger take away.

Henrik Aagaard overtogden nu godt 30 år gamle butik i et fire år langt glidende generationsskifte i år 2000. I dag er butikken med en omsætning på 125 mio. kr. eks. moms i top fem på omsætning i kæden, ligesom driftsresultat og bundlinje også ligger i den bedste ende i kæden.

Meny på Ordrupvej er ligeledes ejet af en selvstændig købmand, mens de andre to er delvist ejet af Dagrofa.

- Jeg vil ikke sammenligne mig selv med de andre, og jeg har aldrig hørt en kunde sige noget negativt om mine konkolleger. Men jeg vil gerne fortælle, at vores kunder roser os for vores gode service. Mange af mine medarbejdere har været her i mange år, og et smil til kunderne, høj faglighed og hjælpsomhed er værdier, som mine ansatte skal leve op til, siger Henrik Aagaard.

Far var storkøbmand

Købmanden siger gang på gang under interviewet, at det er de ansatte, der har æren for, at butikken går godt.

- Jeg bruger det meste af min tid på at snakke med kunder og med de ansatte. Ansvaret har jeg lagt over på afdelingslederne, der selv beslutter, hvem de ansætter, hvilke varer de har, og hvad varerne skal koste. Men det er selvfølgelig mig, der har ansat lederne, og rekrutteringen er vigtig. Heldigvis har de fleste været her meget længe, og det er kun sket meget sjældent, at jeg har måttet afskedige en leder, fordi han ikke levede op til mine forventninger, siger købmanden.

Han er flasket op med købmandskabet, da hans far, Hans F. Aagaard, stod bag Gobi- supermarkederne og senere købte Suma-butikkerne. De blev senere solgte videre til KFI Erhvervsdrivende Fond, der solgte dem videre til Netto.

- Mine forældre har ikke presset på for at få mig ind i branchen - tværtimod. Jeg har bare altid fundet dagligvarehandlen og kontakten med kunderne spændende. Jeg husker, da min bror og jeg sad bag disken i kiosken i min fars supermarked og læste Anders And-blade; senere blev jeg flaskedreng, inden jeg avancerede til kiosken. Men da jeg begyndte på min HH, var det ikke med dagligvarehandlen i bagtankerne, siger købmanden.

Butikschef i Netto

Det endte dog med, at dagligvarehandlen trak, og Henrik Aagaard blev udlært hos Ehlers i Kalundborg. Derefter arbejdede han i sin fars butik, inden han tog på studierejse til USA i tre måneder. Tre år som førstemand i Prima i Fredensborg er det også blevet til.

- Jeg var butikschef i Netto et år midt i 90'erne, fordi jeg gerne ville hele vejen rundt, inden jeg skulle have min egen butik. Der handler det i høj grad om effektivitet, men jeg fandt også ud af, at en lav lønprocent ikke behøver udelukke god service og en pæn og ordentlig butik, siger Henrik Aagaard.

Han kastede sig ud som selvstændig købmand første gang, da han overtog en Prima med underskud i Bagsværd.

- Jeg fik den vendt og forlod en veldrevet butik med overskud efter tre år. Men jeg nåede lige kort at tænke "Hov, hvad er det, du er ude i?" Men det gik hurtigt over; som ung tager man gerne hovedet under armen og har masser af selvtillid, smiler Henrik Aagaard.

I 2000 gik han så ind i generationsskiftet med købmand Ole Marker i butikken, der dengang var en Prima. Dengang var det Henrik Aagaards plan at få flere butikker.

- Jeg skulle vækste og være storkøbmand, men jeg blev hurtigt klogere. Jeg ser, at kollegerne ikke nødvendigvis bliver lykkeligere af at have flere butikker. Hellere én veldreven butik, siger Henrik Aagaard, der snart fylder 50 år. Han lægger ikke skjul på, at han i flere år knoklede 100 timer om ugen.

- I dag er jeg nede på 40 timer, og jeg holder meget fast i min ugentlige fridag torsdag, siger han og tilføjer, at der skal et købmandsmøde til at aflyse den fridag.

Selv om han mener, at den bedste løsning for et generationsskifte er den glidende model, som han selv benyttede, er han slet ikke begyndt at tænke på sin egen afløser.

- Jeg fylder kun 50, griner han.