Maden får et løft med Meny og Michelin

Dagrofa 7. jun 2024 -
This describes the image
Jonathan Berntsen er køkkenchef og medejer på den 1-stjernede michelinrestaurant, The Samuel, i Hellerup. I mere end 10 år har han holdt en af de eftertragtede michelinstjerner og er specielt anerkendt for sin sydeuropæiske stil og ligeledes store kærlighed til vin. . Foto: Dagrofa
  • Meny og michelinkok Jonathan Berntsen går sammen om at løfte dansk madkultur

Kærligheden til mad, gode råvarer og ordentligt håndværk deler supermarkedskæden Meny med michelinkokken Jonathan Berntsen. Derfor indleder de en alliance med det mål at løfte dansk madkultur.

Jonathan Berntsen viser, hvordan man med et lille tvist kan løfte velkendte retter til nye højder under overskriften ’á lá Jonathan Berntsen’. I første omgang er der kommet en række opskrifter ud af samarbejdet.

- Jeg elsker at være kok, og jeg nyder at se folk spise maden på min restaurant The Samuel. Men hvis man gerne vil nå meget bredere ud og rykke ved den danske madkultur, så er den oplagte samarbejdspartner for mig Meny, siger stjernkokken.

20 års erfaring

Jonathan Berntsen har mere end 20 års erfaring inden for gastronomien og startede sin rejse i det sydfranske, hvor han dygtiggjorde sig hos nogle af de bedste kokke. Nu vil han gerne dele ud af sin viden.

- Vi skal alle spise hver dag, så hvorfor ikke gøre det til en oplevelse? Med de seks opskrifter viser jeg, hvordan det lille tvist kan gøre en stor forskel for smagen, siger han om aftalen med Meny.

Kommerciel direktør hos Meny Jesper Gottschalck Bjerring er tilsvarende glad for, at Jonathan Berntsen og Meny har fundet hinanden:

- Mad behøver ikke være noget, der bare skal overstås, og hos Meny vil vi gerne gøre noget for den danske madkultur. Det gør vi bl.a. med vores Danske Madskatte, hvor vi finder lokale, unikke produkter og giver dem plads på hylderne. 

Meny bakker samarbejdet op med en større kampagne, som vil kunne ses både online, i butikkerne og på fysiske placeringer rundt omkring i landet. 

Opdateret 7. jun 2024