Lille købmand med stort udbud

Dagrofa 25. jan 2016 -
This describes the image
||||||||||||| Foto: Ulrik Samsøe Figen|Foto: Ulrik Samsøe Figen|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|OLYMPUS DIGITAL CAMERA|Fotos: Ulrik Samsøe Figen|Fotos: Ulrik Sams

LetKøb-købmand i Aarhus, Torben Andersen, har vundet retten til at levere dagligvarer til kommunens visiterede ældre foran de store leverandører.

Plads til indkøbsvogne er der ikke meget af mellem hylder og varer i den 99 kvadratmeter store LetKøb på Langenæs i Aarhus. På lageret ser det ikke meget anderledes ud.

- Vi har lidt plads i kælderen, ellers er vores lager stort set kun i butikken, men vi kan altid finde plads til en vare, som jeg har fundet til en god pris hos en leverandør eller på Dagrofas Klik&Køb, griner købmand Torben Andersen, der har været autodidakt købmand i 13 år efter nogle år som sælger for Carlsberg.

Det er dog også lige meget med pladsen i butikken, for de store ekspeditioner, der i gennemsnit ligger på omkring 400 kroner, samler købmand Torben Andersen og hans ansatte selv ind. De skal nemlig køres ud til byens ældre borgere, der ikke selv kan komme i butikken.

- Jeg har omkring 25 unge i mine to butikker. De kommer på skift og hjælper med at samle varer. De er studerende og begynder klokken seks om morgenen, fortæller købmanden, der sidder lidt uroligt på stolen under interviewet med Dansk Handelsblad.

- Der skal ske noget – og gerne noget nyt. Jeg er ikke den, der sidder på kontoret. Det er bare ikke mig. Måske fordi jeg i mange år kørte rundt til butikker som mercher for Carlsberg. Derfor behøver jeg heller ikke meget plads, siger købmanden om de 23 kvadratmeter, der gør det ud for både lager, kantine og kontor.

- Det var også behovet for nye udfordringer, der fik mig til at byde ind, da Aarhus Kommune sendte opgaven om at levere varer til de visterede ældre i udbud. Omkring en fjerdedel af min omsætning kommer fra levering af varer, men butikkerne kunne godt løbe rundt uden de visiterede kunder, siger Torben Andersen.

Stort kundepotentiale

Torben Andersen har to LetKøb-butikker. Den ene ligger på Langenæs, den anden ligger en kilometers penge derfra, på Rosenvangs Allé i Viby. Den er en halv gang så stor.

De seneste 13 år er han kørt ud med varer til de kunder, der ikke selv kan handle.

Nu har han vundet Aarhus Kommunes udbud, der betyder, at han har retten til at levere varer til de godt 250 kunder, der lige nu er visiteret til at få leveret varer. Borgerne betaler for varerne. Kommunen betaler for leveringen.

- Jeg er pavestolt over, at vi vandt foran de store leverandører, der også bød ind, og det var megafedt at komme hjem og fortælle alle mine dejlige medarbejdere, at vi nu får mere at lave. Det er jo en blåstempling af vores forretning og vores service. Men jeg brugte da også det meste af efteråret på at blive prækvalificeret og få skrevet det endelige tilbud. Det er ikke nogen enkel procedure, siger købmanden, der får 30 kroner per levering.

I dag har han i hver butik cirka 100 kunder, der får varerne leveret. Fra januar har han også overtaget kunderne fra Min Købmand i Risskov, da købmanden lukker butikken.

- De fleste er private kunder, der selv betaler for leveringen, men en del er allerede blandt de visiterede, siger købmanden.

Loven siger, at visiterede borgerne skal have ”frit valg” mellem dagligvarebutikkerne, og når en leverandør har vundet et udbud, skal andre leverandører, der vil være med på samme vilkår, have muligheden for at gå med.

Lidt ekstra service

iPosen, der i dag er ejet af Dansk Supermarked, vandt udbuddet for tre år siden, og Torben Andersen gik dengang med på de vilkår, som iPosen vandt på.

- Ved kommunen siger de, at jeg har cirka 25 pct. af de lige nu 253 visiterede kunder, så der er et stort potentiale. Men iPosen, der altså ikke vandt udbuddet denne gang, er gået med på de vilkår, som jeg vandt på, så jeg skal jo ud at vinde kundernes tillid, siger købmanden.

Han har allerede fået kunder fra andre.

- De kan godt lide vores service. Vi sætter selvfølgelig varerne i køleskabet eller i fryseren, hvis de vil have det, og har de brug for hjælp til andre ting, som eksempelvis at vi tager skraldespanden med ud eller skifter en pære i en lampe, er vi da også behjælpelige med det, siger købmanden.

Aftalen er, at kunderne – eventuelt med hjælp fra hjemmeplejen – skal bestille varer på butikkens website, men mange ringer.

- Hjemmeplejen har kun to-tre minutter per borger, og det kan stort set ikke lade sig gøre at bestille så hurtigt på nettet. Men det er fint nok, at de ringer. Vi har nogle ugetilbud, som jeg så kan præsentere dem for. Op til jul solgte jeg Anton Berg-æsker til en 50’er. Der røg vel 700 i alt i mine to butikker, siger købmanden.

Han kører selv ud en gang i mellem – typisk om fredagen. Tirsdag og torsdag kører fire chauffører ud til kunderne.

- Skal kunden have noget, vi ikke har i butikken – som eksempelvis en støvsuger, som en kunde gerne ville have forleden – får jeg min mor til at købe en et andet sted. Men selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget ekstra hjælp jeg kan betale mine chauffører for at yde. De ordner ikke lige fru Jensens have, smiler Torben Andersen, inden han tager den kimende mobiltelefon.

Mindre kassation

”Ja, vi skal nok nå det i dag. Det har jeg lovet din mor.”

Torben Andersen har fået en bestilling fra en kunde i formiddag, og det er lige sent nok, hvis det skal ud samme dag.

- Jeg lovede, at varerne kommer senest i morgen. Men vi gør vores bedste, og det var meget vigtigt for kunden at få sine varer i dag. Så det gør hun, siger købmanden.

En del af de ældre får den varme mad leveret fra kommunen, men andre skal have varer til selv at kunne lave mad. Ellers bestiller de et bredt udvalg af dagligvarer.

- De er meget bevidste om datoen, for mælk, pålæg og brød skal kunne holde sig en uge. Samtidig kan jeg mærke, at der igen er rift om ugeblade og Lotto-kuponer, som mange har skåret fra under krisen, fortæller Torben Andersen.

Det er ikke kun omsætningen, der stiger, når købmanden leverer varer til de ældre. Bruttoavancen gør det samme.

- Omsætningshastigheden på varerne stiger selvfølgelig, og det betyder, at jeg ikke skal smide nær så mange varer ud. Det smitter af på bundlinjen, og så er det helt sikkert en fordel for mig at have to butikker. Det, vi ikke har i den ene, har vi nok i den anden, siger Torben Andersen, der egentlig godt kunne tænke sig en butik nummer tre.

- Men den skal ligge i Aarhus-området, så jeg dagligt kan køre frem og tilbage mellem dem, siger han.

[gallery columns="2" ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wMVwvbGV0a1x1MDBmOGJfbGFuZ2VuXHUwMGU2c18wMV91c2YuanBnIiwidGl0bGUiOiJPTFlNUFVTIERJR0lUQUwgQ0FNRVJBIiwiY2FwdGlvbiI6IkZvdG9zOiBVbHJpayBTYW1zXHUwMGY4ZSBGaWdlbiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wMVwvbGV0a1x1MDBmOGJfbGFuZ2VuXHUwMGU2c18xMl91c2YuanBnIiwidGl0bGUiOiJPTFlNUFVTIERJR0lUQUwgQ0FNRVJBIiwiY2FwdGlvbiI6IkZvdG9zOiBVbHJpayBTYW1zXHUwMGY4ZSBGaWdlbiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wMVwvbGV0a1x1MDBmOGJfbGFuZ2VuXHUwMGU2c18wOV91c2YuanBnIiwidGl0bGUiOiJPTFlNUFVTIERJR0lUQUwgQ0FNRVJBIiwiY2FwdGlvbiI6IkZvdG9zOiBVbHJpayBTYW1zXHUwMGY4ZSBGaWdlbiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wMVwvbGV0a1x1MDBmOGJfbGFuZ2VuXHUwMGU2c18wOF91c2YuanBnIiwidGl0bGUiOiJPTFlNUFVTIERJR0lUQUwgQ0FNRVJBIiwiY2FwdGlvbiI6IkZvdG9zOiBVbHJpayBTYW1zXHUwMGY4ZSBGaWdlbiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0=,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wMVwvbGV0a1x1MDBmOGJfbGFuZ2VuXHUwMGU2c18wM191c2YuanBnIiwidGl0bGUiOiJPTFlNUFVTIERJR0lUQUwgQ0FNRVJBIiwiY2FwdGlvbiI6IkZvdG9zOiBVbHJpayBTYW1zXHUwMGY4ZSBGaWdlbiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0="]

Opdateret 10. nov 2020