Folkemødet på Bornholm havde i år fokus på flere temaer, som vil præge dagligvare-branchen i de kommende år.

Men ét tema var ikke på dagsordenen på de talrige debatmøder i Allinge Havn og til-stødende gader og stræder – nemlig den disruption, som udespisning bringer ind i danskernes traditionelle måde at indkøbe, tilberede og spise måltider på.

Det var ellers oplagt at tale convenience og udespisning på en folkefestival, som på fire dage tiltrækker over 100.000 besøgende, og hvor boder med mad og drikke i alle afskygninger lå side om side med restauranter med udsøgte menu- og vinkort.

Til gengæld kunne dagligbranchen hente masser af inspiration fra debatmøderne om fremtidens forbrugervalg. Her er de temaer om fødevarer, som optager danskerne, når de går på indkøb i dagligvarebutikken:

- Sundhed - kvalitet i fødevarerne - bæredygtighed med miljø og dyrevelfærd - flexi-tarianere med kødfrie dage - lokale fødevarer - convenience, hvor butikken hjælper kunden med at lave måltidet.

Sundhed har været på banen i en årrække, men det er et tema, som ser ud til at vokse år for år samtidig med, at flere forbrugere søger et bedre liv gennem mere motion og ved at spise sundere.

Et af debatmøderne havde fokus på børns sundhed, og selv om mange børn i dag både spiser sundt og bevæger sig meget, er der en gruppe børn, der falder igennem. På mødet gav både debatdeltagerne og tilhørerne udtryk for, at det helt store ansvar ligger hos forældrene og institutionerne fra vuggestue til skole, men det blev også klart, at daglig-varehandlen har en vigtig opgave.

Mere kvalitet

Et andet centralt tema er madkvalitet. Flere forbrugere går efter fødevarer af en bedre kvalitet, og det gør de bl.a., fordi de værste kriseår er lagt bag os, og råderummet i husholdningsøkonomien er blevet større. Så kunderne vil have flere kvalitetsvarer på hylderne, og de vil gerne betale lidt ekstra for den gode kvalitet, men næppe meget.

Et tredje tema er bæredygtige fødevarer. Her er der mange forbrugere, der har en ambition om at købe fødevarer, der er produceret under forhold, som skåner miljøet og med så god dyrevelfærd som muligt.

Men kunderne har også travlt, og derfor spiller mærkningsordninger som Ø-mærket og nøglehulsmærket en vigtig rolle. De giver kunderne mulighed for at vælge bæredygtighed, selv om det er på en fortravlet indkøbstur.

For dagligvarebranchen er det imidlertid vigtig at være opmærksom på, at kunderne i dag drives af et ønske om ansvarlighed, og det tema må kæderne og leverandørerne arbejde med i de kommende år. En ny trend inden for bæredygtighed er flere forbrugeres ønske om at have i hvert fald én kødfri dag om ugen.

Flexitarianere er navnet på denne forbrugergruppe, og mange også i handlen spår, at det er det nye sort i morgendagens dagligvarehandel.

Lokale fødevarer

Kvalitet i fødevarerne handler også om danske og i stigende grad lokale fødevarer. I en global verden er mange forbrugere glade for at kunne købe eksotiske fødevarer fra fjerne lande.

Stadig flere efterspørger fødevarer, som produceres herhjemme og af mindre og mellem-store virksomheder rundt omkring i landet, og historien bliver næsten ikke bedre, end hvis butikken kan sætte fødevarer fra en af de danske småøer på hylden.

Disse vigtige temaer – kvalitet, sundhed, bæredygtighed med miljø og dyrevelfærd og kødfrie måltider – skal kæderne og butikkerne arbejde meget mere med, men de er også vigtige for de store mærkevareleverandører.

I de senere år har flere af de største virksomheder meldt sig på banen med produkter, der fremstilles under etisk forsvarlige forhold. Prisen spiller fortsat en stor rolle for danskernes dagligvareindkøb, og selv om forbrugerne stiller fl ere og mere varierede krav til føde-varerne, er de fleste forbrugere ikke villige til at betale væsentligt mere for varerne.

Kampen om måltidet

Og hvad så med udespisningen?

Dagligvarehandlen skal i langt højere grad ind i kampen for at vinde en større del af måltidsmarkedet tilbage. Kæderne arbejder da også med nye måltidsløsninger, som gør det nemmere for kunderne at købe et måltid med hjem, som kun kræver lidt tilberedning, før det er klart til at stille på bordet. Kunderne ønsker hjælp til madlavningen.

Som koncernchef Per Thau fra Dagrofa sagde på Folkemødet: Hvis man vil have for-brugerne til at være mere sunde, skal butikkerne tilbyde alternativer, som er nemme, ikke koster for meget og som smager godt. Det er også opskriften på dagligvarebutikkernes convenience i fremtiden.