Købmandsgård hyrer mere hjælp
Med en omsætning på over 100.000 kroner om ugen er der nok at se til på Hundslund Købmandsgård. Bestyrelsen har derfor ansat en ekstra lønnet medarbejder: Elin Hansen, som allerede arbejder på garden 25 timer om ugen. Bestyrer Edel Povlsen glæder sig over, at hun får en lønnet medarbejder i butikken, der drives som en selvejende institution. Indtil nu har hun været eneste lønnede medarbejder, men hun har fået hjælp af cirka 30 frivillige. "Hjælpen er meget stabil, og uden de frivillige gik det slet ikke. Men det ændrer ikke på, at jeg har arbejdet alt for meget. Derfor er jeg glad for nu at have fået en professionel kollega og for, at det er Elin, som har arbejdet i både Alta og Aldi i Odder," siger Edel Povlsen.
Kilder:Horsens Folkeblad, sektion 1, side 21, 17-11-2015