Kiwi storsatser på franchise

Dagrofa 22. sep 2016 -
This describes the image

Franchisedrift med selvstændige købmænd i en ellers stramt styret discountkæde ser ud til at være en brugbar model på det danske marked. Franchisedriften bliver gang på gang fremhævet som en af de vigtigste årsager til succes i landets hurtigst voksende kæde gennem mange år, Rema 1000. Og nu lægger direktøren i Dagrofa-koncernens discountkæde Kiwi, Carsten Hansen, i et udspil til kædens bestyrelse op til, at Kiwi slår ind på den samme vej.

- I første omgang er det flot, hvis 25 af vores butikker er drevet af franchisekøbmænd med udgangen af 2017. På længere sigt ser jeg Kiwi som en franchisekæde, siger Carsten Hansen til Dansk Handelsblad.

Kiwi har i en længere periode testet franchisedrift i syv af sine 99 butikker - med gode resultater. - Når jeg kigger på de tal for testbutikkerne, som vi måler på, ser jeg en tendens, der gør, at jeg er overbevist om, at det er fremtiden, siger Carsten Hansen.

Adgang til KFIs kasse

Føres planerne ud i livet, vil Kiwi skifte karakter fra at have været en ren kapitalkæde med én ejer og ansatte butikschefer i de første mange år i Danmark, til at være en kæde af mere selvstændige købmænd.

Det gavner samtidig Kiwis muligheder for på længere sigt at forblive en af de kæder, hvor den velhavende købmandsfond KFI lægger store investeringer i butiksnettet.

KFI investerer hvert år pæne trecifrede millionbeløb i købmandssektoren, men er bundet op på en række bestemmelser, der forhindrer den i engagementer med kapitalkæder.

Adm. direktør i KFI, Jesper Loiborg, lyder da også tilfreds med Kiwis franchise-planer. - KFI altid vil se positivt på nye muligheder

Opdateret 10. nov 2020