Kædedirektør skyder prognose om masselukninger ned

Dagrofa 8. nov 2019 -
This describes the image
Richo Boss kædedirektør Min Købmand og Spar og Købmand Rene Bach-Andersen Spar Tvis Richo Boss (tv) venter vækst i antallet af butikker. Her ved åbningen af Spar Tvis med købmand Rene Bach-Andersen. Foto: Caroline Burchardt
Skrevet af: Søren Tougaard

I en ny prognose forudsiger Retail Institute Scandinavia masselukninger af Spar og Min Købmand de næste ti år.

Ifølge prognosen vil Spar-kæden miste 42 butikker frem til 2029 og stå tilbage med 87, mens Min Købmand vil blive reduceret med hele 95 og blot have 60 butikker tilbage.

Læs også: Prognose: Dagrofa-kæder vil miste hver tredje butik inden 2029

Den udvikling er Dagrofa og kædedirektør Richo Boss dog langt fra enig i. Tværtimod vil der åbne flere Spar og Min Købmand de kommende år.

- Vi ser en stabilisering på markedet, og vi forventer vækst i butikker. Den nuværende samfundsudvikling omkring lokal forankring, nærhed og sammenhold i de mindre lokalsamfund, forventer vi bliver større de kommende år, og her spiller vores butikker en virkelig vigtig rolle, siger kædedirektør for Spar og Min Købmand Richo Boss.

Det er ikke mere end to måneder siden, at Richo Boss varslede åbninger af ca. 15 nye butikker i de to kæder i 2020 samt en relancering af Min Købmand.

 

Opdateret 10. nov 2020