2018 var 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning – en krig, der i vores generation hukommelsesmæssigt er lagret nogenlunde samme sted som bronzealderen, og som står i skyggen af den tragiske kendsgerning, at der altid kommer nye blodige konflikter, der kan overgå de foregående.

Første Verdenskrig var i modsætning til anden Verdenskrig kendetegnet ved, at størstedelen af krigen blev udkæmpet i skyttegrave og millioner af menneskeliv gik tabt i kampen om et par centimeter, der blev vundet den ene dag og tabt den anden dag.

Gudskelov uden sammenligning i øvrigt minder det lidt om den aldrig afsluttede krig i dagligvarehandlen.

Hver eneste dag kæmper vi for at hente en decimal eller to fra konkurrenten – og nogle dage lykkes det, andre dage taber man.

Klimakset i denne kamp er julehandlen, hvor der bag kulissen af budskaber om julefred, julehygge og næstekærlighed arbejdes ihærdigt på at ”vinde julen” med alle tilgængelige kommercielle og lovlige midler.

Bevæbnet med store arkiver af forgangne års tilbudsaviser, regneark i metermål, fyldte white-boards og alvorlige miner mødes generalstaben og udvælger varerne (som i parentes bemærket er de samme hvert år) og sætter priser på piskefløde, rødkål, and og smør (som i parentes bemærket også ofte de samme hvert år).

Derudover udruster vi tropperne med taktiske våben – medlemstilbud, rabatmærker, konkurrencer osv.

Når først juleslaget går i gang, følger vi alle omhyggeligt hver eneste dags omsætningstal, analyserer dem ned til mindste detalje, udvikler både gangbare og eksotiske fortolkninger af tallene og sætter DEFCON-niveauet i de daglige eller ugentlige ”war rooms”.

Alt sammen på trods af, at vi alle inderst inde ved, at når først julehandlen er i gang, kan vi uanset analyser, fortolkninger og teorier ikke gøre en hujende fis ved den.

Nu er juleslaget overstået, og selvom vi skal lede efter decimalerne, er der igen vindere og tabere – og vi kan gå ind i 2019 med enten tømmermænd eller fornyede kræfter.

På samme måde raser krigen om beliggenheder og butikker. For vores eget vedkommende nåede vi dårligt at sende festtøjet til rens, før Fensmark Brugsforening valgte at vende tilbage til deres naturlige habitat. Tilsvarende nåede jeg lige at pakke saksen fra vores tre butiksåbninger i efteråret væk, da nyheden om, at Ida Jacobsen og Jaco-gruppen har afstået deres fire butikker til Salling Group, ramte først min mail og senere branchen.

På samme vis har vores konkurrenter lukket eller konverteret butikker og skabt nyt momentum til nogle af vores butikker, andre steder åbner nye konkurrenter og skærper kampen om de lokale kunder. Jeg kan ikke klage – i den store kamp om decimaler har Meny vundet i 2018 – både i forhold til organisk vækst og i forhold til vækst i butiksnettet.

Men selvom vi dermed er blandt vinderne i 2018’s skyttegravskrig, kan man alligevel ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af, at mange ressourcer, megen kreativitet, meget hårdt arbejde fra vores købmænd og medarbejdere i det store regnestykke er blevet til decimaler.

Den følelse forsvinder dog hurtigt, når man efter mange års arbejde i centrum af stridighederne minder sig selv om, at det lige præcis er dét, dagligvarehandel handler om: Decimaler! Et par decimaler i omsætningsindeks, et par decimaler i avancen, et par decimaler på lønprocenten – det er i sidste ende dét, der afgør om man vinder eller taber – om man tjener penge eller taber penge.

er jagten på decimaler nødvendig – og det er på decimalerne, at en kædes succes og en kædeorganisations kompetencer i sidste ende gøres op.

Decimalerne er dog alligevel kun en mellemregning – decimalerne er adgangsbilletten til at være med i kampen, men det er i det lange perspektiv den rigtige strategi, det rigtige koncept og de rigtige kompetencer, der afgør, om man vinder krigen.

Jeg glæder mig til et 2019, hvor jeg skal kæmpe om decimalerne med vores mange dygtige konkurrenter. Jeg har mentalt indstillet mig på, at der vil være dage, hvor vi henter noget, og andre dage, hvor vi taber lidt. Men jeg har også bestemt mig for, at det er slaget om den rigtige strategi, det rigtige koncept, den bedste kundeoplevelse og de bedste kompetencer, der først og fremmest skal fylde mit arbejdsliv – og decimalerne må godt fylde en lille smule mindre. Selvom monokel og pegepind ligger klar, næste gang der kaldes til ”war room”.