De seneste to år har mindst 22 nye Dagrofa-butikker set dagens lys. Langt de fleste ligger i det såkaldte Udkantsdanmark, der i mange år har været ramt af butiksdød.

Yderligere 100 butiksprojekter kan være på vej, og det kan give Dagrofa milliard-vækst.

Fælles for de 22 butikker, der alle er med i en af kæderne Spar, Min Købmand eller LetKøb, er, at de ligger i mindre byer, og borgerne er medejere.

- Et andet fællestræk ved de af butikkerne, der har mere end et år på bagen, er, at de har haft en gennemsnitlig vækst på 63 pct., siden de er genåbnede som borgerejede butikker, siger Brian Videbæk.

Han er butiksudviklingschef for de tre kæder i Dagrofa og står bag Butiksdrejebogen, der i denne måned fylder to år.

Bogen er et værktøj for borgerne, der vil skyde penge i en ny dagligvarebutik.

- Det er hovedsageligt et jysk fænomen, at borgerne vil låne penge ud til at bevare den lokale dagligvarebutik. Noget tyder på, at man på Sjælland i højere grad bare accepterer, at nu lukker butikken, og så må man købe dagligvarer et andet sted, siger Brian Videbæk.

Borgerengagement giver omsætning

Ifølge Dagrofas analyser er der plads til borgerejede butikker i yderligere 100 byer, og det kan øge både dagligvarekoncernens markedsandel, og den samlede omsætning i kæderne og Dagrofa Logistik med mindst en mia. kr.

- Der er 100 byer med under 1000 indbyggere, hvor vi ser en mulighed for at bygge en ny butik – eller udvide den gamle med en øget omsætning som resultat. Det kræver bare, at vi motiverer borgerne til at være med, siger Brian Videbæk og tilføjer, at Dagrofa aktivt vil arbejde på at få gang i projekterne.

- Vi er allerede i dialog med borgerne i 25-30 af disse byer, siger han.

Butikkerne i de 22 byer er som hovedregel bygget op igen og åbent, efter at købmanden er stoppet.

- Det er helt almindeligt, at en butik øger omsætningen, når den er bygget om – eller der er kommet en helt ny – alene fordi kunder og varer får mere plads. Men vi kan se, at borgerengagementet giver 10-15 pct. ekstra, siger Brian Videbæk.