Tiden lige omkring finanskrisens udbrud i 2008 var en storhedstid for den gamle udgave af Dagrofa-koncernen.

Den gang var Dagrofa med bred margen det største selskab i købmændenes ringhjørne af et dagligvaremarked, som siden kun er blevet mere konkurrencepræget.

På toppen landede koncernen en årsomsætning på 23,5 mia. kr.

Men siden fulgte en lang og pinefuld nedtur med tab af milliardomsætning i takt med, at mange af de tilknyttede købmænd lukkede eller solgte deres butikker.

For præcis tre år siden rykkede den norske dagligvaregigant NorgesGruppen imidlertid ind som en ny største ejer i Dagrofa, og det blev startskuddet til en ny epoke, hvor omsætningsfaldet skulle veksles til fremgang.

Den nye norske ejer lagde fra land med at indsætte Per Thau som ny koncernchef, og her tre år efter lyder han mere end almindeligt tilfreds med, hvordan det er gået med at genrejse Dagrofa som en faktor af betydning i markedet.

- Vi er kommet langt. Vi er kommet rigtig langt. Men vi skal bevæge os endnu længere i de kommende år, siger Per Thau til Dansk Handelsblad, mens en tidlig novembersne igen begynder at drysse ned over ned over Dagrofas hovedsæde tæt ved motorvejen i Ringsted.

- De sidste tre år er vi lykkedes med at få stabiliseret forretningen. Hvis man kigger på vores markedsandele og omsætning, er vi gået fra at tabe en mia. om året fra 2009 til 2013, til at være stort set stabile fra 2014 til 2015 - og til, at vi nu har en stigende omsætning her inde i 2016. Og vi har en stærk forventning om, at den fremgang bliver endnu stærkere, når vi kigger ind i 2017, 2018 og 2019, siger han.

På vej tilbage til 20 mia.

Trods en overordnet fremgang i år bliver tallet på toplinjen i 2016-regnskabet dog ikke højere end de 19,6 mia. kr. i sidste års regnskab. Per Thau forventer en tilbagegang, som ikke mindst skyldes frasalget af den grønlandske detailvirksomhed Pisiffik ved årsskiftet.

- Vi kompenserer ikke for det, vi har solgt fra. Men vi har vækst i Kiwi, vi har vækst i Meny, Spar og Min Købmand, og vi har vækst i Foodservice Danmark, så alle enkeltenhederne vokser. Men så har vi solgt Pisiffik, og så er der noget grossistomsætning, der suser ud, efter at Circle K har købt Shell, siger han.

Rivalen Reitan Distribution har overtaget vareleverancerne til 70-80 servicestationer fra Dagrofa Logistik, når de skifter fra Shell til Circle K.

Med en samlet omsætning, der er stabiliseret på omkring 19 mia. kr., er vejen tilbage til et pænt rundt omsætningstal - 20 mia. kr. - ikke så lang. Men det bliver altså ikke allerede i 2017, siger Per Thau.

- Det har vi ikke planer om at nå næste år. Vi arbejder med planer om en kontrolleret vækst. Men det kan selvfølgelig komme relativt hurtigt, siger han - uden at blive mere præcis.

Hårdt at nå ekspansionsmål

I de første tre år af Per Thaus ”regeringstid” i Dagrofa har en af de helt store øvelser været at få etableret nogle stærkere kædekoncepter, end dem købmændene havde tidligere.

Det er ifølge koncernchefen lykkedes til fulde med flagskibskæden Meny og nye udgaver af både Spar og en fordansket Kiwi-kæde.

Ambitionerne om ekspansion er høje: 20 nye Kiwi’er og fem nye Meny-fødevaremarkeder om året.

Men i praksis er tempoet ikke så højt - endnu i hvert fald.

- Med hiv og sving vil jeg tro, vi kommer op på tre Meny- butikker og 12-13 Kiwi næste år. Men det i sig selv vil også give omsætningsfremgang, siger Per Thau.

- Vi oplever, at vi har svært ved at leve op til vores ekspansionsmål, for vi ønsker ikke at købe forkerte placeringer. Så det er ikke for enhver pris, at vi skal op på det niveau. Det ændrer ikke på vores ambitioner om at få antallet op. Men det er kun i det omfang, at vi kan få de rigtige butikker til de rigtige priser, siger han.

Derfor vil han ikke udelukke, at det kan komme til at vare flere år end forventet at få udbygget butiksnettet.

- Ambitionen består, men så tager vi det i den rækkefølge, vi kan finde de gode placeringer - og få dem til en fornuftig husleje, siger han.

For Menys vedkommende handler indsatsen i de kommende år også meget om at bringe alle de eksisterende knap 120 butikker op til en højere standard. Per Thau vurderer, at der er et stykke arbejde at gøre i omkring halvdelen af kædens butikker.

- Vi har butikker, vi skal have moderniseret i de kommende år. Vi har stadig en hale, vi skal have med op, så alle butikker kommer med på standarden - også med hensyn til kædens ”madarbejdere”, siger han.

Overskud først på den lange bane

Majoritetsejer NorgesGruppen har flere gange erklæret sig som en langsigtet og tålmodig ejer, der ikke har krav om hurtige afkast. Og Dagrofas arbejde med at skabe et nyt fundament for en stærk position på dagligvaremarkedet har da også indtil nu kostet flere trecifrede millionunderskud.

Per Thau lover da heller ikke snarlige overskud i koncernen, hverken i år eller næste år.

- Vi bygger ikke denne forretning for at blive ved med at tabe penge, vi gør det for at tjene penge på den lange bane. Og det har vi en plan for, men jeg vil ikke fortælle det, for det er ikke afgørende for os. Det afgørende er, at vi får bygget en solid forretning på dansk jord, som er i fremgang. Om det lige bliver det ene eller det andet år, vi runder et nul, er ikke det, vi styrer vores forretning efter, siger han.

Per Thau nævner tunge IT-investeringer i forbindelse med nye effektiviseringsprojekter, som koncernen skal arbejde med de næste tre-fire år, som et eksempel på tiltag, der gavner den langsigtede lønsomhed - men sænker resultatet på kort sigt.

- I må mobbe os, hvis vi ikke skaber fremgang i virksomheden år efter år, måned efter måned, men vi vil ikke love noget på indtjeningen på den korte bane, siger han.