Borgerbutikker udfordres af nye låneregler

Dagrofa 13. sep 2018 -
This describes the image
Illustration: Ulrik Samsøe Figen

Ikke mindst i Jylland er borgerne villige til at lægge penge i deres lokale dagligvarebutik, når den trænger til en modernisering – eller hvis der skal bygges en helt ny. De udfordres dog, når de indsamlede 3 mio. kr. skal suppleres af lån fra et finansieringsinstitut.

- Tidligere var det ikke noget problem at låne 7 mio. kr., hvis man stod med 3 mio. kr. i hånden. Men lovgivningen for udlån af penge er strammet nu, og finansieringsinstitutterne indleder med at nedskrive værdien af ejendommen. Begrundelsen er, at de ikke kan få sikkerhed for, at der fortsat vil være dagligvaresalg, hvis den planlagte butik på et tidspunkt lukker.

Det fortæller Brian Videbæk, der er butiksudviklingschef for Dagrofas Spar, Min Købmand og LetKøb.

Han har problemet tæt inde på livet, da han står bag Butiksdrejebogen, der i denne måned fylder to år. Bogen er et værktøj for borgerne, der vil skyde penge i en ny dagligvarebutik.

Ind til videre er 22 projekter mundet ud i en butik, og flere er på vej.

- Det lykkes trods udfordringer. Måske vil en borger eller en lokal virksomhed yde et lån oven i den anpart, de i forvejen har købt, og når borgerne er involverede, er de mere loyale. Borgerbutikkerne vækster typisk 10-15 pct. mere end en ny butik, borgerne ikke har penge i, siger Brian Videbæk.

Han tilføjer, at gennemsnitsindeks i projekt-butikkerne efter et år er 163 på omsætningen.

Fire mand i et køkken

Da han gik i gang med Butiksdrejebogen i september 2016, håbede han på 50 projekter inden for fem år.

- Det er gået langt over forventning, og vi har nået målet allerede på to år. Udover de 22 butikker, der allerede er åbnet, åbner der nogle stykker inden for et halvt år, og derudover har vi 20-30 i pipelinen, siger Brian Videbæk og tilføjer, at flere byer har vist interesse.

- Ved den første løse snak i en by, sidder vi som regel fire mand om et spisebord hos en af byens ildsjæle. Fra det tidspunkt går der i gennemsnit mellem tre og tre og et halvt år, inden borgerne kan handle i butikken, siger han.

Han har eksempler på, at der er gået op til syv år med et projekt, der også nåede at være skrinlagt to gange, inden det blev til noget.

- Et projekt skal have massiv opbakning, og der skal være mere end én ildsjæl i en by. Borgerne skal være villige til at ændre vaner og købe ind lokalt. De finder dog som regel ud af, at det ikke er dyrere, siger Brian Videbæk.

Han opfordrer altid borgerne til at tænke nøje over, hvilken kæde der passer bedst til byens størrelse og den forventede omsætning.

- De fleste steder skal man satse på Min Købmand. Det betyder, at det faste sortiment og kampagnetrykket er mindre. Så kan købmanden tage varer ind, som kunderne ønsker, ligesom han kan have specielle tilbud, der ikke er i avisen, siger Brian Videbæk.

De næste to borgerbutikker åbner i begyndelsen af oktober på Fyn og på Mors.

Opdateret 10. nov 2020