Apotek skal trække kunder i butikken

Dagrofa 26. nov 2015 -
This describes the image

Meny i Nakskov har udlejet en del af forområdet til Løve Apoteket

Med et forområde på 140 kvadratmeter er der god plads til også at udleje plads til andre aktiviteter. Ikke mindst når lejeren kan trække folk i butikken og øge omsætningen.

Det er da også grunden til, at købmand i Meny i Nakskov, Peter Jørgensen, har indgået en aftale med den lokale apoteker, Thomas Sevel, der ejer Løve Apoteket i byens centrum. Han åbner nu en filial i Meny.

- Vi har hidtil benyttet hele området til vores blomster, men jeg er overbevist om, at vi ved at optimere salget af blomster kan sælge lige så meget, selv om vi nu lejer 80 kvadratmeter ud til apoteket, siger Peter Jørgensen og tilføjer, at det er den bagerste del af forområdet, som apoteket lejer.

- Det har været lidt svært for blomsterafdelingen at trække kunderne hen til den del, siger han.

Vi har hidtil benyttet hele området til vores blomster, men jeg er overbevist om, at vi ved at optimere salget af blomster kan sælge lige så meget

blomster sælger

[caption width="300" id="attachment_570" align="alignleft"]Her skal apoteket være Her skal apoteket være[/caption]

Peter Jørgensen regner med, at apoteket vil have mellem 200 og 300 kunder om dagen.

- Og hvis bare hver femte kommer ind til os, så er det en god aftale, vi har fået, siger købmanden.

Apoteket følger dog ikke butikkens åbningstider og holder blandt andet lukket om søndagen.

- Jeg har ikke blandet mig i, hvornår apoteket holder åbent, siger Peter Jørgensen.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?