10-15 års spark til dåse må nu slutte

Dagrofa 4. feb 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Måske du kender legen. Jeg kan selv huske så meget af "spark til dåse", at det gælder om ikke at tabe. Og om at springe og strække sig langt.
I den dansk-tyske udgave har det dog handlet mere om risikoen for at ende med sprækkede bukser end om lysten til lange spring. Så i over 10 år har tyske og danske ministre talt om en løsning, men også kun det.
Problemet var dog også helt kontant: For hvad med dåsepanten, hvis den skulle kunne indløses på den danske side af grænsen? Og hvem skal tage imod dåserne? Første del ser nu ud til at være løst.
Ifølge regeringen i Slesvig-Holstein er et gennembrud på vej. Den endelige løsning præsenteres om få uger, men modellen kommer til at ligne den danske nok med en pant på ca. 1 kr. pr. dåse.
Danskerne skal altså betale 1, 2 mia. kr. i pant hvert år, hvis de køber samme antal. Den danske minister har nikket til en model, hvor man delvist får panten retur i Danmark, men vi mangler at få den præcise model.
Der er vel to muligheder: Enten at danskerne må køre hen til de nye pantstationer, som der snart er 15-20 stykker af på landsplan. Eller også indføres der en betaling til danske butikker for at tage imod tyske dåser.
Om det kan lade sig gøre, er tvivlsomt. Incitamentet er begrænset, for hvorfor hjælpe de tyske butikker? Og risikoen er stor. For fødevaremyndigheder kan jo
påtale, når flaskeautomater sejler - nu af
tyske slatter.
Mest sandsynlig er etablering af flere flaskeautomater på offentlige arealer, før
panten indføres. For danske butikkers skyld, må der godt være lidt imellem dem,
så flere køber deres drikkevarer på den
danske side.
For naturens skyld må der ikke blive så langt, at forbrugerne dumper dåserne i naturen. Men mon ikke selve panten løser det problem, for sådan fungerer den danske model. Blot ikke med tyske dåser - endnu.
En løsning vil stille de tyske grænsehandelsbutikker mere lig andre. De skal så opkræve pant af danskerne i stedet for at fritage dem ved at kalde salget for tyskdansk eksport. Det er en eksport, men kun af et problem, og det er ikke rimeligt. Det virker konkurrenceforvridende mere end til "lige over grænsen".
Som en Carlsbergansat fortalte mig; så køber han i dag tyske dåser alene for at slippe for panten. Så der er altså et omvendt incitament i bøvl, og bøvlet kan nu blive mere ens - og konkurrencen dermed ditto.
I hvert fald på dette, ene punkt. Så mangler vi kun fødevaremomsen og afgifterne.
Men det er en helt anden historie.
Kommentér lederen på dhblad.dk eller på Dansk Handelsblads facebookside

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?