Tidligere slagtermester bliver salgsdirektør i Dagli’Brugsen

Coop Danmark - Navne 15. dec 2021 -
This describes the image
Sidste år åbnede Dagli' Brugsen ny butik i Skuldelev ved Roskilde Fjord. Nu er første spadestik taget til ny butik i Søby på Ærø. Arkivfoto: Henrik Frydkjær
  • Bobbi Leth skifter fra et job som salgschef i SuperBrugsen til salgsdirektør i Dagli'Brugsen

Bobbi Leth begynder den 1. februar i det nye år i et nyt job som salgsdirektør i Dagli’Brugsen. Siden oktober i fjor har han været salgschef i SuperBrugsen.

På LinkedIn skriver han, at det er med ”kæmpe stolthed og ydmyghed, at jeg nu kan offentliggøre, at jeg starter nyt job i Dagli’Brugsen den 1/2-2022 som salgsdirektør”.

Og han tilføjer, at det samtidig er med en vis vemod, at han forlader SuperBrugsen og distrikt 102, hvor han fremhæver resultater ” både på driften og specielt også på de menneskelige parametre”.

For år tilbage var Bobbi Leth slagtermester i Føtex og senere Kvickly, inden han tog springet og blev varehuschef i bl.a. Kvickly Holte og Nørrebro.

This describes the image
Opdateret 6. jan 2022