Coops discountkæder får HR-chef fra Eurodan-huse
-
En gammel kending af Coop, Thomas Thrane Larsen, bliver ny HR-chef for Fakta og Coop365
Coop har hentet en gammel kending i dagligvarekoncernen til jobbet som HR-chef for Fakta og Coop365.
Thomas Thrane Larsen kommer fra et job som HR- og udviklingschef i byggefirmaet Eurodan-huse og har været vidt omkring, siden han forlod Coop i 2015.
Han har bl.a. været regional salgschef i Kiwi og regionsdirektør i Dagrofa.
Kendskabet til Coop fik han som slagtermester i perioden fra 2003 til 2005, hvorefter han blev souschef i Kvickly Helsinge. Senere fulgte jobs som uddeler og salgschef.
I et opslag på Linkedin byder Coop den nye HR-chef velkommen hjem.