Coop-veteran vender tilbage til Coop

Coop Danmark - Navne 29. sep 2021 -
This describes the image
Kenneth Pedersen vender tilbage til jobbet som kædedirektør for SuperBrugsen. Det job bestred han også i 2014-2017.  Foto: Helle-Karin Helstrand
  • Kenneth Holmen Pedersen forlod Meny i januar efter næsten fire år som kædedirektør

Kenneth Holmen Pedersen, 53 år, vender nu tilbage til Coop, hvor han har haft en mere end 25 år lang karriere. Han har tidligere bl.a. været detaildirektør, direktør for SuperBrugsen og adm. direktør for det Coop-ejede reklamebureau Republica.

Kenneth Holmen Pedersen skal som kommerciel direktør føre brugskæderne videre i samarbejde med kædedirektørerne Jesper Gottschalk, SuperBrugsen, Torben B. Andersen, Kvickly, og Maria Bech Tange, Dagli´Brugsen.

Han kommer tillige til at indgå i Coops koncernledelse.

- Brugskæderne, altså Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen, er helt centrale for Coops forretning. At få Kenneth tilbage betyder, at vi får en erfaren leder med dybt kendskab til både butikkerne, Coops maskinrum og kundernes behov, siger koncerndirektør Allan Kristoffersen, Coop.

Kenneth Holmen Pedersen overtager stillingen efter Jeff Salter, der er rykket til Coop 365/Fakta i en tilsvarende stilling.

- Brugskæderne skal have de mest kundeorienterede butikker, det stærkeste lederskab i butik og størst mulig lokal tilpasning. Coop har både kæderne, butikslederne og baglandet til at nå dette mål og det glæder jeg mig til at give mit bidrag til sammen med kædedirektørerne og resten af Allans stærke team, siger Kenneth Holmen Pedersen.

Han sagde farvel til Dagrofa i januar efter næsten fire år som kædedirektør.

Kenneth Holmen Pedersen begynder i jobbet 1. november 2021.

Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen har tilsammen en omsætning omkring 25 mia. kr.

 

Opdateret 6. jan 2022