Arla udvider planteserie med smørbart produkt til morgenbrødet
-
Mejerigigantens planteserie JÖRD får endnu en makker i køledisken
Mejerigiganten Arla lancerede sin planteserie JÖRD i 2020 med tre havredrikke. I år er serien blev udvidet med yderligere to plantedrikke.
Nu kommer brandet med sin første smørbar produkt med navnet JÖRD Spreadable, der er lavet på havre og rasp.
- Danskerne har taget rigtigt godt imod JÖRDs havredrikke, og derfor er vi glade for, at vi nu kan udvide sortimentet med en plantebaseret smørbar. Der er flere danskere, der vælger plantebaserede produkter og for dem er JÖRD Spreadable er et nyt produkt, der er lavet på naturlige ingredienser, siger Louise Egsgaard Knudsen, som er Global Brand Manager hos JÖRD, der er et selvstændigt brand i Arla.
Smelter ikke på bordet
JÖRD Spreadable er et plantebaseret smørbart produkt, der kan bruges på samme måde som smør. Derfor er det nye smørbar produkt både for dem, der gerne vil afprøve planteprodukter og til dem, der lever af plantebaseret kost. Selv om alle JÖRDs produkter er plantebaseret, er der ikke gået på kompromis med hverken smag eller egenskaber:
- Det er vigtigt for os at lave produkter i meget høj kvalitet og på gode, nordiske råvarer. Vores nye smørbar har en god smag samtidigt med, at den er alsidig og kan bruges i alt fra madlavning til at smøre på bagværk. Og så smelter den ikke, når den står ude på køkkenbordet, fortæller Louise Egsgaard Knudsen.
JÖRD planlægger løbende at lancere flere plantebaserede produkter.