Midtjysk kæde runder 100 mio. kr. i Randers

ABC Lavpris 28. nov 2018 -
This describes the image
|| Fotos: Helle-Karin Helstrand||Foto: ABC Lavpris

For præcis et år siden, den 30. november, åbnede den korte, familieejede kæde ABC Lavpris sin butik nummer 14. Mens de 12 af kædens butikker ligger i det midtjyske, har kædens største og nyeste butik adresse i Tranekærcentret i Randers. Og det har været en succes, fortæller butiksbestyrer Tommy Andreasen, der nu har arbejdet i kæden i 14 år.

- Det er gået godt. Vi har rundet 100 mio. kr. med moms; vores forventning var, at vi skulle sælge for 80 mio. kr.

Tommy Andreasen kan tilføje, at butikken i løbet af det første år har rundet en halv mio. ekspeditioner.

[caption id="attachment_74688" align="aligncenter" width="300"] Foto: ABC Lavpris[/caption]

 

- Jeg tror på, at årsagen er, at vi, der kom til Randers fra andre ABC-butikker, har formået at tage ABC-ånden med til Randers, og de andre 60 ansatte har fra begyndelsen været med til at føre den ud i livet. Det betyder, at kunden er i centrum og altid oplever at få en personlig betjening. Vi er eksempelvis altid mindst syv på arbejde, så man kan altid få hjælp – også søndag ved lukketid, siger Tommy Andreasen.

I alt fem medarbejdere fra Tørring, Billund, Herning og Videbæk flyttede til Kronjylland for at åben den 2000 kvm. store butik i centret, hvor ABC investerede 20 mio. kr.

Stor konkurrence

Randers er den største by, som kæden er i, og det mærker Tommy Andreasen på konkurrencen.

- Der er flere kunder at tage af, og de kommer fra en radius på op til 30 km. Men det sker, at jeg må sætte prisen ned, fordi konkurrencen er så hård. Så laver jeg eksempelvis et tilbud på et kg sukker til 3 kr. Det trækker kunder. Vi er oppe mod blandt andet 10 Rema 1000-butikker, flere Netto’er og en Bilka. Vi mærkede dog ikke det store til, da Bilka åbnede. Den ligger i den anden ende af Randers, siger Tommy Andreasen.

Han fortæller, at butikken har tjent penge, men da investeringen skal betales, kan der gå op mod fem år, før et overskud viser sig i regnskabet.

De tre mest omsættende ABC Lavpris-butikker - udover Randers - ligger i Herning, Videbæk og Tarm og sælger for mere en 100 mio. kr.

Opdateret 13. jan 2021