ABC Lavpris indtager Fredericia

ABC Lavpris 9. mar 2022 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
  • Den familieejede kæde inviterede til reception før torsdagens åbning af butik nummer 15 på Venusvej i Fredericia

Lidl, Fakta, Aldi, Rema 1000 og Føtex - der er nok af indkøbsmuligheder ved Venusvej i den vestlige del af Fredericia.

Men nu har borgerne fået endnu en mulighed. En dagligvarebutik, som mange af dem ikke kender i forvejen: ABC Lavpris er rykket ind i byen med en 1900 kvm. stor butik.

 

This describes the image

 

This describes the image

 

Inden åbningen torsdag 10. marts inviterede kæden til reception med buffet med 500 inviterede gæster – knap halvdelen var ansatte i de andre butikker.

 

This describes the image

 

ABC Lavpris er i sin tid etableret af fætrene Esper og Henning Tobiasen, og kæden er fortsat i familiens eje. Også Henning Tobiasen var til stede ved receptionen, og selv om han har fulgt opbygningen af den nye butik på tæt hold, var han glad for at se resultatet.

 

This describes the image

Medejer og stifter Henning Tobiasen i snak med en af de mange gæster.

Forventningerne til den nye butik er store:

- Vi forventer, at den i løbet af to til tre år vil ligge i top tre blandt vores butikker. Det betyder, at omsætningen skal ligge på godt og vel 100 mio. kr. med moms, siger Ejvind Okholm, adm. direktør i ABC Lavpris-kæden.

 

This describes the image

Ejvind Okholm kan snart fejre 30 år som direktør for kæden.

I langt de fleste ABC Lavpris er butiksbestyreren vokset op i kæden. Det gælder også 32-årige Thomas Beyer, der er uddannet i butikken i Vamdrup. Derefter var han souschef i Holsted i tre år, bestyrer i Herning i tre år, og seneste bestyrer i Vamdrup i fem år.

 

This describes the image

 

- Vi skal være i øjenhøjde med kunderne og skabe en relation til dem. Vi skal sikre, at de får en oplevelse, så de kommer igen, siger Thomas Beyer.

 

This describes the image

 

Kæden har lagt hårdt ud med markedsføring i to lokalaviser, i tre radiokanaler og på Facebook.

Og hvis man tager kædens payoff, der er trykt med store bogstaver på gavlen, for pålydende, kan det godt betale sig at fylde kurven i den nye butik.

”Billigst på hele indkøbet,” står der.

 

This describes the image

 

ABC Lavpris har i hvert fald 6000 varenumre på hylderne – blandt andet kød fra slagter Norlyk. Butikken i Fredericia får leveret frisk bagerbrød fra Guldbageren i Bramdrupdam.

 

This describes the image

 

Kæden har i forvejen 14 butikker, hvoraf de fleste ligger i det sydvestlige Jylland. En ligger i Glamsbjerg på Fyn, og i efteråret 2017 rykkede kæden også ind i Randers.

ABC Lavpris fejrede sidste år 40-års jubilæum, og i det seneste, skæve regnskabsår, der sluttede i september, rundede kæden en omsætning på1,5 mia. inklusive moms.

Det samlede resultat for hele kæden viste et overskud efter skat på godt og vel 46 mio. kr.

 

Opdateret 9. mar 2022